Annonce
Debat

Børnevelfærd før profit

- Det forundrer mig desuden, at de konservative politikere advarer imod, at det næste bliver, at man ikke kan trække profit ud fra det specialiserede område, skriver Balder Mørk Andersen (SF). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Læserbrev: I forbindelse med den landspolitiske aftale om fremrykning af minimumsnormeringer er der indgået aftale om, at der ikke må tages profit ud af private daginstitutioner.

Tanken er, at det ikke ud over arbejdslønnen bør være muligt at udtrække penge på børnevelfærd, således at skattepenge til flere pædagoger ikke bør gå til at berige direktører.

Dette faldt i denne avis Laura Lindahl og Alexandra Dessoy (nu begge konservative) for brystet. De mener reelt, at de private institutioner er i fare for at lukke. Hvis det virkelig forholder sig sådan, at de kun kan eksistere, hvis der kan trækkes overskud ud, er det nok meget godt at få vendt udviklingen.


Jeg finder det trist, at vores gode ansatte i de kommunale daginstitutioner på den måde skal trykkes ned

Balder Mørk Andersen


Her er der tydeligvis tale om en ideologisk forskel i synet på den fælles børnevelfærd, og det synes mig desværre, at de konservative mener, at 'pædagogiske ildsjæle med visioner, engagement og nye idéer' hovedsageligt findes i private institutioner, hvor der kan trækkes overskud ud. Jeg finder det trist, at vores gode ansatte i de kommunale daginstitutioner på den måde skal trykkes ned.

Det forundrer mig desuden, at de konservative politikere advarer imod, at det næste bliver, at man ikke kan trække profit ud fra det specialiserede område. Netop der har vi jo set den ene grelle sag efter den anden, hvor skruppelløse velfærdsspekulanter har vægtet deres direktørløn højere end kvalitet for børn og voksne. Sager som de to politikere blandt andet har fulgt via Socialtilsynets virke fra netop Frederiksberg Rådhus.

Men liberalistiske overskudsdrømme vægter åbenbart højere end (social)konservativ velfærdsrespekt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Stakkels Frederiksberg Allé

Debat

Dæksler og riste hærger cykelstierne

Byliv

Vejrhanen: En truet dyreart på Frederiksberg

Politik

Kommunalvalget: SF's fem fokuskandidater

Debat

Det er ufint at tage penge fra børn

Annonce