Annonce
Debat

Bedre balance på Frederiksberg

Finsensvej, i en grønnere og pænere udgave, er blandt andet et af de punkter, der inddrages i budgetdebatten. Foto: Martin Sørensen
Annonce

Læserbrev: Frederiksberg er mange ting. Det er de flotte alléer med de kæmpestore lejligheder. Frederiksberg Have og Frederiksberg Slot. Alle dele af vores by, som vi alle holder af.

Men Frederiksberg er mere end dette. Frederiksberg er lige så meget den vestlige del af kommunen (vest for Fasanvej), som det er den østlige del (indre Frederiksberg). Budgetforligspartierne (Det Konservative Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, SF og Alternativet) har dog i deres indgåede budget et kraftigt fokus på netop øst-Frederiksberg og ikke meget fokus på Vestfrederiksberg.

Flertallet vil bruge millioner på Frederiksberg Runddel. Der skal bruges mere end 100 mio. kr. på at etablere et kæmpe underjordisk parkeringshus bag Rådhuset og en fin pladsdannelse der, hvor der i dag er parkeringspladser. Der skal bruges millioner på at spærre Roskildevej af mellem Frederiksberg Have og Søndermarken i perioder og etablere endnu en fin plads.

Socialdemokratiet har ikke noget imod grønne områder og hyggelige pladser. Det er en del af Frederiksbergs dna, som vi skal passe godt på. Men vi synes altså, at budgetpartiernes fokus er noget for meget på det østlige Frederiksberg og stort set ikke på det vestlige Frederiksberg.

Derfor foreslår Socialdemokratiet i forbindelse med budgetdebatten, at vi sammen afsætter et millionbeløb til at gøre Finsensvej grønnere, pænere og sikre mere lys og tryghed. Fordi  Vestfrederiksberg har fortjent lige så stor opmærksomhed som Østfrederiksberg.

Spørgsmålet er dog, om flertallet vil støtte det socialdemokratiske forslag? Vi håber det meget. For det handler om bedre balance på Frederiksberg.

Annonce
Annonce
Debat

Er jeg en dårlig mor, Christina?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Den største beslutning

Debat

Levende begravet på Rahbeks Allé

Debat

Konservative svigter vores butikker

Debat

Øget fokus på entreprenørsvigt

Efterlysning

Efterlysning: Kender du, eller er du manden, der fik hjertestop på hjørnet mellem Finsensvej/Sønderjyllands Allé d. 9. juli?

Klumme

Hovsa, hvor blev retssikkerheden lige af?

Annonce