Annonce
Trafik

Borger om nedlagt fodgængerfelt på Godthåbsvej: - Det er en tosset beslutning

- Jeg tvivler på, at de politikere, som taler om, at København skal være mere venlig over for gående og cyklister fremfor biler, er klar over hvad det er, de har vedtaget, siger Frederik Madsen, som håber, at politikerne vil genoverveje beslutningen.  Foto: Frederik Madsen
Det er tosset, at man har valgt at nedlægge fodgængerfeltet på Godthåbsvej, mener en borger, der oplever, at folk nu må kæmpe sig over vejen.

Frederik Madsen undrede sig godt og grundigt, da han en dag skulle krydse Godthåbsvej ud for nummer 177 og så, at der pludselig ikke længere var et fodgængerfelt. Tilbage var kun en helle.

Frederik Madsen har bedt os om at finde ud af, hvorfor Københavns Kommune har fjernet fodgængerfeltet på Godthåbsvej, så folk nu 'skal løbe spidsrod mellem bilerne'. Svaret fra Teknik- og Miljøforvaltningen lyder således:

'Torontoanlægget (hvide striber på vejen og gule blinkende lamper, red.) på Godthåbsvej er nedtaget som et led i busfremkommelighedsprojektet for linje 2A. Støttehellerne midt på vejen og mellem cykelsti og kørebane er fastholdt. Dermed er løsningen den samme, som fodgængerne kender fra mange andre steder på Godthåbsvej. Der er desuden etableret et støttepunkt på vejen midt på broen ved stationen for at forbedre muligheden for en sikker krydsning umiddelbart ved stationen', skriver forvaltningen i et svar og fortsætter:

Annonce

'Nedlæggelsen af Torontoanlægget fremgik af et bilag til indstillingen om busfremkommelighedsprojektet, som Teknik- og Miljøudvalget vedtog i sommeren 2018. Teknik- og Miljøforvaltningen erkender, at nedlæggelsen af anlægget burde have indgået som et element i selve indstillingen til udvalget.

Folk kæmper sig over vejen

Den forklaring giver Frederik Madsen ikke meget for.


Jeg håber, det er muligt at få de ansvarlige politikere til at omgøre denne tossede beslutning.

Frederik Madsen, borger i Vanløse


- Jeg tvivler på, at de politikere, som taler om, at København skal være mere venlig over for gående og cyklister fremfor biler, er klar over hvad det er, de har vedtaget. Så sent som i går, mens jeg ventede på at komme over, så jeg tre fodgængere, der måtte kæmpe sig over vejen, heraf en mor med barnevogn, siger han og tilføjer:

- Det er meget trist, at man i Københavns Kommune siger ét og gør noget andet. Jeg håber, det er muligt at få de ansvarlige politikere til at omgøre denne tossede beslutning, det er, at nedlægge et velfungerende og stærkt benyttet fodgængerfelt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Butiksnyt

Meyers har åbnet pop op-isbar

Sundhed

Flyttedag: PCR-testcenter skifter adresse

Debat

En politisk stridsmand: Carl Plougs buste

Annonce