Annonce
Debat

Borgerne skal støttes, når de kommer hjem fra psykiatrisk behandling

Bianca Vitting, der stiller op til kommunalbestyrelsen for SF, og hendes partikollega Rasmus Sylvest Mortensen, som er regionsrådskandidat ønsker kommunen tilbyder, at en særligt uddannet medarbejder står klar til hjemmebesøg hos borgere, der netop er udskrevet fra en psykiatrisk afdeling. Foto: Privatfoto
Annonce

Læserbrev: Hvert år udskrives omkring 800 Frederiksberg-borgere fra en psykiatrisk afdeling. De udskrives ofte til eget hjem, nogle endda til gaden. Opgaven med at støtte borgeren til igen at få sin hverdag til at fungere er kommunens. Men her er udfordringerne mildest talt overvældende. Socialpsykiatrien er ofte et nedprioriteret område på trods af, at flere borgere udskrives for tidligt fra sygehusene med mere komplekse psykiske lidelser end tidligere.


Hvis der ikke står nogle ressourcestærke familiemedlemmer klar til at gribe den syge, står han eller hun ofte alene. Det er en ond spiral, som ofte fører til hurtige genindlæggelser.

Bianca Vitting, kandidat til kommunalbestyrelsen (SF) og Rasmus Sylvest Mortensen, Regionsrådskandidat (SF)


Tænk, hvis der stod en særligt uddannet medarbejder klar til hjemmebesøg efter udskrivelse fra en psykiatrisk afdeling? Tænk, hvis denne person også kendte borgerens forløb fra hospitalet og var klar til at lytte og give råd, men også guide videre i systemet, hvis hverdagen efter en indlæggelse bliver for svær.

Borgeren kan som det er i dag søge om en støtte- og kontaktperson, men ansøgningsprocessen tager tid. Hvis der ikke står nogle ressourcestærke familiemedlemmer klar til at gribe den syge, står han eller hun ofte alene. Det er en ond spiral, som ofte fører til hurtige genindlæggelser. Hver fjerde person, der udskrives fra en psykiatrisk afdeling og bor alene, bliver genindlagt indenfor 30 dage. Ud fra et menneskeligt og samfundsøkonomisk perspektiv er det urimeligt.

Det lyder måske som en dyr øvelse at have en medarbejder klar til hjemmebesøg, men tænk på besparelserne på genindlæggelser på lang sigt! Vi mener, ordningen bør være en fælles regional/kommunal finansieret indsats, for at undgå at borgeren falder mellem to stole, når ansvaret går fra region til kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Flere grønne gavle, tak

Debat

Er bæredygtighed da virkelig så slemt?

Annonce