Annonce
Klumme

Byen & Præsten

Annette Molin Brautsch, sognepræst i Flintholm Kirke. Privat foto
Annonce

Læserbrev: At være til nytte og gavn

For et par år siden sagde Dronningen i sin nytårstale: ”Prøv at gøre noget unyttigt!”. Alle spidsede vist ører en ekstra gang - for sikke en opfordring! Bevidstheden om at huske at gøre noget unyttigt hang ved længe efter og lå som en lille stemme, der kaldte, når der skulle slappes af eller kobles fra.

Ordet ”unyttigt” hænger stadig ved i min bevidsthed, men på en anden måde nu. 2020 blev året, hvor vi ikke af egen fri vilje fandt på at gøre noget unyttigt, men hvor mange af os blev tvunget til det – og det er ikke det samme.

2020 blev coronaens år, og den virus sendte hele verden hjem, som var vi alle ludobrikker. Mange blev sendt hjem til tælling, hjem til køkkenbordet med en computer, hjem til arbejdsløshed, hjem til ventetid, hjem til skolearbejde, hjem til test, hjem til lukkede forretninger, hjem med take away, hjem til uvished, hjem til familien eller hjem til ensomheden.


2020 blev coronaens år, og den virus sendte hele verden hjem, som var vi alle ludobrikker.

Annette Molin Brautsch


At gøre noget unyttigt i 2020 blev næsten ikke til at bære. For det, som de fleste nok ønskede sig, var at gøre det modsatte – at gøre noget nyttigt!

Også kirkerne blev lukket. Både i foråret og igen i jule- og nytårstiden blev gudstjenesterne aflyst. Det du således plejer at bruge din tid på, bliver taget fra dig. Det er en underlig oplevelse, for vi vil helst selv bestemme, hvornår vi vil lave noget nyttigt og noget unyttigt – det ligger så dybt i os, at være til gavn. For at være til er at være til gavn! Vi vil være til nytte!

Men i 2020 lærte vi at bruge det unyttige til at være nyttige. Det unyttige skal ikke forstås som det unødvendige, men netop som noget, der giver energi til krop og ånd. Det være sig; det friske pust, det kreative og det fantasifulde i det, der er blevet en unormal og uforudsigelig hverdag. Der er virkelig blevet tænkt ud af boksen i alle fag og i alle sammenhænge også i kirken. Det skal vi fortsætte med ind i 2021 med troen i den ene hånd og vaccinen i den anden – Godt nytår!

”Gå da frit en hver til sit, og stole på Guds nåde! Da får vi lyst og lykke til, at gøre gavn, som Gud det vil, på allerbedste måde.” (Morgenstund har guld i mund, v.4, Grundtvig)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Frederiksberg

En tester af planlægning

Sundhed

Snup en lyntest ved Meny på Nordens Plads

Debat

Noget godt har coronaen gjort

Kultur

Aveny-T mister milliontilskud

Debat

Konservativ ordentlighed?

Annonce