Annonce
Hæder

Claus Hempler er Årets Frederiksberg Kunstner

Claus Hempler er Årets Frederiksberg Kunstner 2020. Foto: Mette Mørk Ritzau Scanpix
Prisen som Årets Frederiksberg Kunstner 2020 går til sanger, sangskriver og musiker Claus Hempler, mens sangskriver og musiker Peter Amoras modtager prisen som Årets Frederiksberg Talent.
Annonce

Siden 1981 har Frederiksberg Kommune udpeget Årets Frederiksberg Kunstner som anerkendelse af en af byens mange dygtige kunstnere. I år har en enig kommunalbestyrelse besluttet, at valget skulle falde på sanger, sangskriver og musiker Claus Hempler.

50-årige Claus Hempler var i begyndelsen af 1990'erne sanger i den fynske gruppe Fielfraz, der debuterede med albummet Shine i 1990. Hempler har i løbet af årene udgivet anerkendte plader og turneret i ind- og udland.

Så sent som i sommer spillede han en udsolgt koncert i Haveselskabets Have. Ligeledes i år modtog Hempler Steppeulv-prisen for Årets Album for sit første dansksprogede album 'Kuffert Fuld af Mursten'. Claus Hempler har boet på Frederiksberg siden 2008.

Borgmester Simon Aggesen (K) er tilfreds med valget af Hempler:

- Claus Hempler er en garvet og alsidig kunstner på den danske musikscene, som skriver og synger smuk, eftertænksom lyrik.

Annonce

Ung, ærlig lyrik på dansk

Prisen som Årets Frederiksberg Talent 2020 går til 24-årige Peter Amoras alias Peter Møller-Rasmussen, som er en del af START! Frederiksbergs målrettede talentarbejde. Den unge musiker og sangskriver jonglerer med brede lydflader af klangfulde elguitarer og synthesizere. Han har udgivet tre singler og udkommer med sit første album i begyndelsen af det nye år.

- Peter Amoras har imponeret os med sin ærlige, dansksprogede lyrik og stærke liveoptræden. Han er en fremsynet og lovende musiker, som vi glæder os til fortsat at følge, udtaler borgmester Simon Aggesen.

Selve prisoverrækkelsen og den officielle hyldest af Claus Hempler og Peter Amoras finder efter planen sted 10. december kl. 15.30-17.00 i KU.BE. Med begge priser følger 10.000 kroner.

Det er borgere, institutioner og foreninger på Frederiksberg, der indstiller kandidater til kulturpriserne. På den baggrund udvælger kultur- og fritidsudvalget en kunstner og et talent til kommunalbestyrelsen, der træffer det endelige valg.

- Jeg vil gerne sige tak til alle, der har hjulpet os med indstillinger til de to priser. Vi har i år valgt to talentfulde kunstnere med meget på hjerte. Jeg glæder mig meget til at fejre Claus Hempler og Peter Amoras ved prisoverrækkelsen, siger formand for kultur- og fritidsudvalget, Nikolaj Bøgh (K).

Annonce
Annonce
Debat

Affaldet hober sig fortsat op på Frederiksberg

Annonce
Annonce
Debat

Vi skal bevare Hospitalsgrundens grønne præg

Annonce
Forsiden netop nu
LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

DEBAT

Er der julelys på nettet, hr. minister?

Debat

Mændenes kønskamp i den frederiksbergske folkeskole

Klumme

Ild i uniformerne

Klumme

For to kroner leverpostej

Debat

S og EL: Sænk farten på Frederiksberg

Byliv

Falkebænkene er tilbage på Sankt Thomas Plads

Klumme

Klumme: Kvindernes læremester

Annonce