Annonce
Debat

Corona: Har omkostningerne for vores ældre medborgere været for store?

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Debat: Hvis der er noget, der ligger mig på sinde, som formand for sundhed og forebyggelsesudvalget, og som almindelig borger, så er det de mange følger af Coronakrisen vi nu står overfor.

Rent sygdomsmæssigt kan vi forhåbentlig se lys for enden af tunnelen i takt med forårets komme og udrulningen af de forskellige vacciner, og de rent fysiske følger af smitten er vi om ikke andet ved at have et overblik over, og kan sætte ind overfor.


Ønsker vi fortsat en tæt kontrol, men mange test, eller kunne forestille sig at vi kommer til at leve med Covid, som vi i mange år har levet med mange andre virus?

Merete Hildebrandt (K)


Men der er så mange andre følgevirkninger af krisen, for alle aldersgrupper, som vi bliver nødt til at forholde os til, og ikke mindst reagere på.

Hvad har det gjort ved os at leve i et år med sygdomsangst, social og arbejdsmæssig isolation?

Har vi som samfund passet godt nok på alle de der har fejlet noget andet end Covid?

Har omkostningerne for vores ældre medborgere været for store, var det ok at bede ” de svage om at være de stærke”, som regeringen gjorde i pandemiens start?

Har det været nok bare at blive holdt i live, uden at kunne modtage besøg, eller for den sags skyld bare besøge sin nabo på plejehjemmet, og hvad har det betydet for de ældres trivsel på længere sigt?

Vi ved nu, at vores børn og unge skal lære at være sammen igen, og at mange af dem synes det er rigtig svært at starte i skole igen, uagtet at de har glædet sig usigeligt. Mon ikke det også gælder vores ældre? Tør de kramme børnebørnene igen, og tør børnene, efter et år med afstand, mundbind og håndsprit?

På Frederiksberg har vi mange initiativer, og mulighed for hjælp hvis man føler sig ensom og isoleret, men jeg tror også der kommer et kæmpe arbejde med at hjælpe dem, der ikke nødvendigvis selv rækker ud, her vil jeg rigtig gerne have gang i en debat om hvad vi kan gøre, for alle aldersgrupper.

Vi skal nok også forholde os til, at Covid er kommet for at blive, i en eller anden form. Hvordan vi tænker fremtidens samfund skal være; skal vi fortsat leve med mange restriktioner, eller hvordan skal vi indrette os?

Ønsker vi fortsat en tæt kontrol, men mange test, eller kunne forestille sig at vi kommer til at leve med Covid, som vi i mange år har levet med mange andre virus? Skal vores børn f.eks. fortsat testes for at kunne komme i skole, skal vi testes ved det mindste symptom, eller skal vi bare hjem under dynen?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce