Annonce
Debat

Dæksler og riste hærger cykelstierne

Det er riste i cykelstier som denne i Allégade, en læser har set sig sur på. Foto Bo Børresen

Læserbrev: - Du slingrer, råbes der somme tider efter mig, selvom jeg cykler i pinlig ædru tilstand.

Hvad de omsorgsfulde fodgængerne ikke ser er, at jeg dribler mig uden om dæksler og riste, der som oftest ikke flugter med asfalten på cykelstien.


Annonce

Hvem på rådhuset er bagmand for, at alle disse dæksler og riste ikke bliver anbragt på kørebanen for bilisterne, men på cykelstierne?

Øjvind Kyrø


Hvem på rådhuset er bagmand for, at alle disse dæksler og riste ikke bliver anbragt på kørebanen for bilisterne, men på cykelstierne? De er til fare for færdselssikkerheden.

Svar fra Jan E. Jørgensen, formand for by- og miljøudvalget:

Der er en rigtig god grund til, at vi har riste på cykelstierne på Frederiksberg. Det handler simpelthen om at opretholde sikkerheden, når regnen vælter ned over byen, eller når isen smelter.

Ristene sørger nemlig for afvandingen, og hvis der ikke er mulighed for, at vandet kan søge væk fra vores cykelstier, vil vi hurtigt opleve, at vores cykelstier bliver ufremkommelige i dårligt vejr.

Under byens veje, fortove og cykelstier ligger der mange forsyningsledninger - for eksempel fjernvarme, el- og vandledninger, kloakledningen, men også ledninger til internet, telefoni med videre. For at man kan komme til disse ledninger, er der visse steder nødvendigt med et dæksel. Og disse dæksler ligger både på kørebanen, cykelstien og fortovet.

Normalt ligger både dæksler og riste i niveau med den øvrige belægning på cykelstien. Lamellerne på ristene ligger endvidere på tværs, således at cykelhjulet ikke sætter sig fast.

Er der alligevel steder, hvor der opleves større ujævnheder, så skriv endelig direkte til Vej, Park og Miljø på vmp@frederiksberg.dk - så sørger de for, at der så hurtigt som muligt bliver rettet op på ujævnhederne.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Butiksnyt

Meyers har åbnet pop op-isbar

Mest læste

Seneste nyt

Sundhed

Flyttedag: PCR-testcenter skifter adresse

Debat

En politisk stridsmand: Carl Plougs buste

Annonce