Annonce
Klumme

Dødsenglen på Roskildevej - Søndermark Krematorium

Krematoriet blev indviet i 1929 og er en monumental bygning, som ligger symmetrisk med indkørslen til kirkegården fra Roskildevej.  Foto: Nikolaj Bøgh

I anden halvdel af 1800-tallet bliver der større interesse for ligbrænding i Danmark, først og fremmest af hygiejniske årsager, og i 1886 tog Foreningen for Ligbrænding initiativ til at opføre et krematorium på hjørnet af Nyelandsvej og Nordre Fasanvej, som stod frem til 1907.

Det var dog først i 1892, det blev lovligt at foretage ligbrænding i Danmark, men derefter bredte skikken sig hurtigt, og i dag er det hovedparten af de døde, der bliver kremeret. Da Frederiksberg i midten af 20'erne skulle i gang med at anlægge den nye Søndermark Kirkegård på den anden side af Roskildevej, efter at Solbjerg Kirkegård var ved at være fyldt op, var det derfor naturligt også at opføre et krematorium her.

I 1926 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence, der skulle ligge midt på den nye kirkegård med front mod Roskildevej. Der indkom hele 81 forslag til krematoriets udformning, og 1. præmien gik til et projekt udarbejdet af arkitekterne Edvard Thomsen og Frits Schlegel.

Annonce


Kunstneren bag er Einar Utzon-Frank, som var født på Frederiksberg, og var en meget populær billedhugger i perioden. Han har blandt andet udført en række store, officielle arbejder i form af statuer og andre monumenter over danske konger.


Begge var meget fremtrædende modernistiske arkitekter, og tegnede mange markante bygninger i perioden. På Frederiksberg arbejdede de sammen om en lang række byggerier i Zoologisk Have, blandt andet abegrotten. Edvard Thomsen ligger i øvrigt begravet i askefællesgraven på Søndermark Kirkegård.

Efter forskellige tilpasninger fik de to i 1927 opgaven med at bygge krematoriet, og i 1929 blev det indviet. Krematoriet er en meget flot, monumental bygning, som ligger symmetrisk med indkørslen til kirkegården fra Roskildevej. Den er udført i røde sten med kobbertag, og den lave del af facaden i hele bygningens længde er udsmykket med halvbue-nicher, som oprindeligt var tænkt som urne-nicher, men aldrig har været anvendt til formålet.

Herudover domineres facaden af et meget stort relief i bornholmsk granit, som forestiller dødens engel. Kunstneren bag er Einar Utzon-Frank, som var født på Frederiksberg, og var en meget populær billedhugger i perioden. Han har blandt andet udført en række store, officielle arbejder i form af statuer og andre monumenter over danske konger.

En del år senere blev Utzon-Frank også udvalgt til at udsmykke festsalen på det nybyggede Frederiksberg Rådhus, en opgave han ikke var helt færdig med ved sin død i 1955. Behovet for ligbrænding steg og steg, og krematoriet viste sig snart at være for lille.

I 1938 blev der derfor foretaget en udvidelse, forestået af Frits Schlegel, hvor det hidtidige ovnrum blev bygget om til endnu en kapelsal, nu benævnt 'Lille sal', mens den oprindelige kuppelsal, som også er udsmykket med relieffer af Utzon-Frank, blev til 'Store sal'.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Butiksnyt

Meyers har åbnet pop op-isbar

Sundhed

Flyttedag: PCR-testcenter skifter adresse

Debat

En politisk stridsmand: Carl Plougs buste

Annonce