Annonce
Byliv

Dalgas Boulevard: Hylende rækværk driver naboer til vanvid

Det famøse rækværk ved Lindevang Station. Der er et tilsvarende på den anden side af Dalgas Boulevard. Foto: Bo Børresen
Når vinden tager fat i rækværket ved viadukten ud for Lindevang Station, så er det ensbetydende med en konstant hyletone. Lyden er langsomt ved at drive naboerne på Dalgas Boulevard til vanvid.
Annonce

- Andre omkring lindevangs station der har fået spoleret det meste af weekenden pga den skide hyletone ?

Sådan skriver Helle Smith Nielsen i et Facebook-opslag om aftenen 7. februar på 'Vi der holder af Frederiksberg og bor her'. Forud er gået en kold weekend på Frederiksberg med en frisk februarvind.

For Helle Smith Nielsen, der bor på Dalgas Boulevard 133, er en frisk vind lig med en konstant hyletone fra det forholdsvis nye rækværk ved viadukten ud for Lindevang Station.

Da FrederiksbergLIV taler med Helle tirsdag eftermiddag har hun stadig "glæde" af hyletonen:

- Den har været der nonstop siden i torsdags, lyder det opgivende i den anden ende af telefonen.

Annonce

Har kontaktet kommunen

Helle Smith Nielsen fortæller, at problemet med hyletonen har stået på siden Frederiksberg Kommune for et par år siden skiftede rækværket.

- Hver gang det blæser fra en bestemt retning, så har vi balladen. Det er over et år siden, at jeg første gang gjorde kommunen opmærksom på problemet. Jeg tror, jeg i alt har henvendt mig tre-fire gange. Hver gang får jeg et høfligt svar, og at de vil forsøge at gøre noget ved det hurtigst muligt. Det sker bare ikke noget, konstaterer hun.


Shit en irriterende lyd!

Susanne Wnn


Helle har boet på Dalgas Boulevard i 27 år, og elsker at bo der - hvis ikke det var for hyletonen.

- Jeg har heldigvis soveværelse ud mod gården væk fra rækværket, så jeg får ikke decideret ødelagt min nattesøvn. Men jeg bliver vækket tidligere end normalt, når vinden står på, og mit hjemmekontor og min stue vender altså ud mod rækværket, så det har været lidt af et mareridt på det seneste, fastslår hun.

Annonce

Sover på badeværelsesgulv

Helle Smith Nielsen er langt fra ene om at blive generet af hyletonen. Kim Schlichting har sendt en video til Frederiksberg Bladet med en optagelse af hyletonen og skriver i samme mail:

- Jeg har måttet sove på mit badeværelsesgulv i dag, da jeg de seneste to-tre dage ikke har kunnet sove mere en en-to timer på grund af hyletonen, som vækker én.

Helle Smith Nielsens Facebook-opslag på 'Vi der holder af Frederiksberg og bor her' kastede mange kommentarer af sig. Her et lille udpluk:

Susanne Wnn: - Ja fra det nye gelænder, under metro broen..shit en irriterende lyd!

Helle Kristiansen: - I dag var det særlig slemt.

Henriette M. A. CA: - Bor på bagsiden af bygningen der vender ud mod hyle-gelænderet og kan tydeligt høre det når jeg lufter ud. Det må være hæsligt at høre på for dem der bor ud til hyle-gelænderet.

Lillian Christensen: - Helle Smith Nielsen jeg kan godt forstå dig,selvom jeg bor på Malthe Bruuns Vej kan jeg også høre det,den er så hylende og især idag med vinden.

Rikke Danneris Nielsen: - Jeg var ikke klar over, hvad det var. Hører det også tydeligt. I går og i dag er det meget højt.

Annonce

En her og nu-løsning

I en mail til FrederiksbergLIV skriver Frederiksberg Kommune:

- Vi foretog en gennemgribende renovering af viadukten ved Dalgas Boulevard i 2019, hvor værnet på boulevarden blev udskiftet. Det har efterfølgende vist sig, at værnet laver hyletoner, når det rammes af vind i kraftigt blæsevejr. Årsagen ligger i balustrenes (de lodrette søjler i rækværket, red.) udformning.

Frederiksberg Kommune skriver endvidere:

- Projektets rådgiver har udarbejdet en rapport, der belyser problemets omfang og mulige løsningsmodeller. Det konkluderes i rapporten, at en udskiftning af en del af værnets balustre formentligt vil afhjælpe problemet. Dette arbejde igangsættes hurtigst muligt.

Også formand for by- og miljøudvalget, Jan E. Jørgensen (V), er er opmærksom på problemet:

- Jeg er naturligvis ked af larmen fra rækværket, som desværre opstår, når det rammes af kraftig vind fra en bestemt retning. Støjgenerne var ikke mulige at forudsige, inden opsætningen af værnet, siger Jan E. Jørgensen og tilføjer:

- Forvaltningen arbejder med hjælp fra vores rådgiver på en hurtig løsning. I første omgang en midlertidig løsning, der stopper generne her og nu, og så en permanent løsning, der vil indebære ændringer i konstruktionen og derfor ikke kan gennemføres over natten.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Flere grønne gavle, tak

Debat

Er bæredygtighed da virkelig så slemt?

Annonce