Annonce
Genforeningsmindesten

DEBAT: Tæt på en krigserklæring

Kulturudvalgsformand Nikolaj Bøgh afslørede genforeningsstenen på Frederiksberg. Siden da har den været genstand for debat - således også i denne uge. Foto: Jesper Gisli
Annonce

Jens Erik Frøslee Laursen krititiserer i Frederiksberg Bladet Frederiksbergs nye genforeningssten og foreslår i stedet teksten 'Uden Sønderjylland er Danmark ikke komplet. Uden Danmark føles Sønderjylland ikke ret'.

Det skal medgives, at vores tekst ”Intet Slesvig uden Danmark – intet Danmark uden Slesvig” kan misforstås af krænkelsesparate vildmænd, som ikke kender den historiske baggrund, men Laursens tekst er på det nærmeste en krigserklæring.


Forståelsen for teksten skal man finde i det første møde i 1861, som foregik ved den skandinaviske sten, placeret ca. 20 meter fra hvor den Slesvigske Sten står i dag. Der var altså kun én sten at holde møde ved i 1861, og det kan bedst fortolkes som et skandinavisk forbrødringsmøde


Sønderjylland har i 900 år været betegnelsen for landet mellem Kongeåen og Ejderen, og i næsten alle årene identisk med Hertugdømmet Slesvig. At kræve Sønderjylland til Danmark er altså at kræve Danmark til Ejderen. Det fik vi som bekendt tæsk for i 1864.

Sønderjylland blev delt i 1920. Området svarende til Nordslesvig stemte sig til Danmark, Sydslesvig blev tysk. Den officielle danske betegnelse for Nordslesvig blev ”De sønderjyske landsdele” og først i 1970 med den amtskommunale reform ”Sønderjylland”.

Vores tekst ”Intet Slesvig uden Danmark – intet Danmark uden Slesvig” har baggrund i en tilsvarende tekst på Den Slesvigske Sten i Dyrehaven ved Eremitagen med teksten: ”Intet Danmark uden Slesvig – Intet Slesvig uden Danmark. Til minde om slesvigernes besøg d. 30 juli 1861 (og senere tilføjet) ’og den 5. september 1965’”.

Forståelsen for teksten skal man finde i det første møde i 1861, som foregik ved den skandinaviske sten, placeret ca. 20 meter fra hvor den Slesvigske Sten står i dag. Der var altså kun én sten at holde møde ved i 1861, og det kan bedst fortolkes som et skandinavisk forbrødringsmøde, hvor også slesvigere var inviteret som gæster. Sejren i 1848-51 blev fejret og Sverige og Norge hyldet for bistanden i 3-års krigen.

Under mødet blev det oplyst, at stenhugger Klewing fra Flensborg havde tilbudt at rejse en sten ved siden af den skandinaviske sten ”til tegn på, at Slesvig og Danmark høre uadskillelig sammen som et led i det hele Norden.” Der er altså ikke tale om indlemme Slesvig (de tanker kom først senere), men om at synliggøre Slesvig som et fjerde ben i den nordiske forbrødring.

Sådan gik det ikke, Slesvig blev tabt i 1864 og fortyskningen satte ind. Sønderjysk forening for København blev etableret i 1879 og har siden støttet de danske i hele Slesvig, både Nordslesvig, som stemte sig hjem til Danmark i 1920, og siden 1920 ikke mindst det danske mindretal i Sydslesvig.

Stenen kom op i 1861, men forbrødringstanken og samhørigheden mellem Slesvig og Danmark er stadig gældende. Foreningen har intet ønske om grænseændring, det er helt fortænkt at påstå det. Vi støtter afstemningsresultatet og glæder os over de fredelige forhold, der er skabt i grænselandet.

Frederiksbergs nye mindestens hovedtekst er: ”Til minde om 100 året for Nordslesvigs genforening med Danmark”. Vi holder fast i de kulturelle bånd, både nord og syd for 1920-grænsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Frederiksberg – et vidt begreb

#HvorErDerEnVoksen

"Det er ikke fordi ledelsen ude i institutionerne ikke vil dække dagen bedre ind, der er simpelthen ikke penge til det"

Debat

Velkommen i Sine Heltbergs grønne rodebutik

Kronik

Jeg vil også have ret til at leve

Covid-19

Nikolaj Bøgh: - Jeg har corona

Klumme

At vente på døden

Debat

Cykelkaos hersker på Grundtvigsvej

Debat

Er den lokale idræt bange for børn?

Politi

Cyklist skubbet af cyklen på Howitzvej

Klumme

Historiens store viskelæder

Annonce