Annonce
Bøghs historiske hjørne

Den digtende fængselslærer

Busten af forfatteren H.V. Kaalund i Digterlunden er udført af billedhuggeren Aksel Hansen. Foto: Nikolaj Bøgh
Annonce

Digterlunden ved Allégades vestlige side blev anlagt kort efter 1. verdenskrig ved at kommunen slog en række af de arealer sammen, som tidligere havde fungeret som forhaver til ejendommene på den side af gaden, som omkring år 1900 alle var blevet erstattet med nyt etagebyggeri.

Allégades brede forhaver, som stadig kan ses på den østlige del, er et meget gammelt træk, der stammer helt tilbage til hollænderbyen.

I det nyetablerede anlæg opstillede Frederiksberg Kommune i de følgende år en række monumenter over forfattere med tilknytning til Frederiksberg, og byggede dermed videre på den tradition, der var blevet skabt med etableringen af et anlæg omkring af statuen af Adam Oehlenschläger på den nuværende rådhusplads. Statuen blev nedtaget i forbindelse med opførelsen af rådhuset, og står i dag i Søndermarken.

Det første monument, der kom op i den nyetablerede digterlund i 1919, var en buste af forfatteren H.V. Kaalund, som havde boet i sine sidste år på Frederiksberg og ligger begravet på Solbjerg Kirkegård.

Kaalund havde først påbegyndt en uddannelse som billedhugger, som ikke rigtig fungerede for ham, hvorefter han begyndte at male og blev optaget på Kunstakademiet. Det var dog digtningen, der til slut fangede ham og gjorde ham til en meget populær forfatter langt op i 1900-tallet.

Kaalund var en stor beundrer af Grundtvig og Oehlenschläger, og efter i årevis at have skrevet 'til skuffen', udgav han i 1840 både 'Samlede Digte' og det romantiske epos 'Kong Halfdan den Stærke', som var stærkt inspireret af Oehlenschläger. Hans gennembrud som forfatter kom dog fire år senere med 'Fabler for Børn', som blev illustreret af hans ungdomsven, guldaldermaleren J.Th. Lundbye, og som flere generationer af børn op til midten af 1900-tallet læste i skolen og mange kendte særdeles godt.

Den mest kendte fabel var 'Den dræbte And', som slutter med den berømte linje 'O, har du en Moder, da skjøn derpaa'.

Han fik senere succes med forskellige digtsamlinger, men forfatterskabet kastede ikke mange penge af sig, og i en årrække arbejdede han som lærer ved Vridsløselilles Statsfængsel.

I dag er Kaalund, udover måske fablerne, som nogen nok stadig kan huske, mest kendt for sangene 'På det jævne, på det jævne', og måske navnlig 'Jeg elsker den brogede verden', som er blevet nyfortolket flere gange, også i de seneste år.

Busten i Digterlunden er udført af billedhuggeren Aksel Hansen, som har udført flere andre ting på Frederiksberg - blandt andet statuen af N.J. Fjord på Rolighedsvej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Kender du, eller er du manden, der fik hjertestop på hjørnet mellem Finsensvej/Sønderjyllandsvej Alle 9. juli?

Klumme

Hovsa, hvor blev retssikkerheden lige af?

Klumme

Byen & Præsten

Debat

Vestfrederiksberg har brug for mere fokus

Debat

Lad os styrke trafikkulturen

Hæder

Lisbeth og Ole er årets nytænkende købmænd

Trafik

Rift om pladserne som skolepatrulje

Annonce