Annonce
Klumme

Den kompromisløse filmkunstner Carl Th. Dreyer

Carl Th. Dreyer boede i den lille treværelses lejlighed på Dalgas Boulevard frem til sin død i 1968. Foto: Nikolaj Bøgh

Ganske tæt på Peter Bangs Vej 61, hvor stumfilmstjernen Asta Nielsen boede, finder vi på Dalgas Boulevard 81 en mindeplade over en anden af dansk films verdensberømte navne. Det er filminstruktøren Carl Th. Dreyer, der også boede sine sidste mange år på Frederiksberg – faktisk i næsten den samme periode som Asta Nielsen.

Dreyer begyndte sin karriere som journalist, men skrev filmmanuskripter ved siden af. Den første film, der blev realiseret, som han havde skrevet manuskript til, var stumfilmen 'Bryggerens datter' fra 1912. Herefter arbejdede han i nogle år som manuskriptforfatter hos Nordisk Film, og den første film, han selv instruerede, var 'Præsidenten' fra 1919.

I årene herefter var der fart på karrieren, og han instruerede film i en række europæiske lande, men blev dog også ved med at lave film i Danmark, ikke mindst 'Du skal ære din hustru' fra 1925. Fra 1926 til 1931 boede Dreyer med sin familie i Paris, og det var her, han i 1928 lavede sin kendteste film, 'Jeanne d'Arcs lidelse og død', som var præget af hans karakteristiske stil med en meget emotionelt stærk close-up teknik, som har inspireret mange senere filminstruktører.


Store filminstruktører som franskmanden Francois Truffaut, svenske Ingmar Bergman og danske Lars von Trier har alle henvist til Dreyer som en stor inspirationskilde

Nikolaj Bøgh


Filmen om Jeanne d’Arc blev regnet for et mesterværk, men økonomisk var det en katastrofe. Herefter fik Dreyer sværere ved at lave film, også fordi han var kunstnerisk kompromisløs og ganske vanskelig at samarbejde med. Fra 1943 til sin død i 1968 blev det kun til tre danske film, som til gengæld hører til hans kendteste, nemlig 'Vredens dag' fra 1943, 'Ordet' efter Kaj Munks skuespil fra 1955 og 'Gertrud' fra 1964.

Anmeldere fandt 'Vredens dag' besynderlig og langsommelig, mens 'Ordet' fik succes både hos anmeldere og publikum. 'Gertrud' vakte mest begejstring i instruktørkredse, og store filminstruktører som franskmanden Francois Truffaut, svenske Ingmar Bergman og danske Lars von Trier har alle henvist til Dreyer som en stor inspirationskilde.

Da Dreyer ikke kunne leve af at lave film, arbejdede han i en periode som filmanmelder ved BT, men blev fyret, fordi han var alt for kritisk. Senere havde han i en periode bevilling til at drive biograf i Dagmar Teatret.

I den lille treværelses lejlighed på Dalgas Boulevard boede han frem til sin død i 1968 med sin kone Ebba og datteren Gunni. Ebba Dreyer døde i 1977, og Gunni blev boende i forældrenes hjem frem til sin død i 1990. Dreyer ligger begravet med sin hustru på Frederiksberg Ældre Kirkegård, lige ved siden af Storm P.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Dæksler og riste hærger cykelstierne

Byliv

Vejrhanen: En truet dyreart på Frederiksberg

Politik

Kommunalvalget: SF's fem fokuskandidater

Debat

Det er ufint at tage penge fra børn

Annonce