Annonce
#HvorErDerEnVoksen

"Det er ikke fordi ledelsen ude i institutionerne ikke vil dække dagen bedre ind, der er simpelthen ikke penge til det"

"Jeg er selv mor til tre og indrømmer gerne, at det til tider kan være svært at høre hvad alle har at sige og have øjnene med, hele vejen rundt. Jeg tænker derfor ofte på hvordan det pædagogiske personale mon må opleve det ude i daginstitutionerne?", skriver Christina Sylvest-Noer i denne anden af fire kronikker. Privatfoto
Christina Sylvest-Noer fra Frederiksberg er mor til tre, og aktivist i Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen. Christina skriver på FrederiksbergLIV.dk og i Frederiksberg Bladet i de kommende uger med fokus på bevægelsens arbejde for endnu bedre minimumsnormeringer i kommunens daginstitutioner samt masser af perspektiver på det gode børneliv.
Annonce

Min ånde danser med den kolde efterårsluft, idet jeg puster ud og forsøger at vise min søn at jeg “ryger”. Et kort øjeblik dvæler han ved det lille røgslør og trisser så ind under det store træs krone.

I hans iver efter at samle kastanjer op, formår han at tabe én for hvert opsamlet. Bag den høje mur, suser fortravlede trafikanter afsted og mens vi sammen går vi af de små snoede stier. Det er vores morgenrutine, hans og min.

Først afleverer vi de ældste i skolen, for at gå her mellem havens mange sorter. Nogle dage studerer vi bladenes former og farver, andre gange snakker vi med ænderne. Hvor idyllisk det end må lyde, så er fortællingen til dette lille glansbillede en anden, også selvom jeg nyder disse morgnenstunder.

Tiden, min søn og jeg bruger på denne omvej, gør at han først bliver afleveret klokken 9 i vuggestuen, lige til samling. Udover en servering af hjemmebagt økologisk rugbrød, lidt frugt og grønt, kompangeret af diverse børnesange, så er det også klokken 9, at det pædagogiske personale på min søns stue er fuldtalligt. Så er der tre fantastiske voksne til tolv vuggestuebørn.

Bag antallet tolv, gemmer sig de sødeste små kreative, søde og sjove unger, i alderen 14 måneder til knap 3 år.


Der er en varieret normering henover dagen. Desværre passer denne variation ikke med at et gennemsnitligt vuggestuebarn er 7,5 time i vuggestue om dagen, og tænk så ind, at de fleste er på arbejde fra 8-16


Børn i netop denne aldersgruppe, har særligt meget brug for voksenkontakt, da deres nervesystemer endnu ikke er færdigudviklet og derfor har de svært ved at regulere deres følelser. Særligt af den grund er det vigtigt for børnenes trivsel og videre udvikling at de mødes i deres følelser. Trøstes når de skal trøstes, spejles når glæden bobler indeni og hjælpes når hele kroppen fyldes med vrede og frustration og det hele er “tramp-i-gulvet” svært.

I alle disse situationer og utallige andre, der har børnene brug for at der er voksne i børnehøjde.

Jeg er selv mor til tre og indrømmer gerne, at det til tider kan være svært at høre hvad alle har at sige og have øjnene med, hele vejen rundt. Jeg tænker derfor ofte på hvordan det pædagogiske personale mon må opleve det ude i daginstitutionerne? Og yderligere, hvordan mon børnene har det? For lille Carla på 19 måneder kan ikke forstå at “det skyldes manglende hænder at Gitte ikke har set eller hørt hun græder”, i stedet erfarer barnet, at det ikke bliver set og må klare sig selv.

Den erfaring kan vi ikke tillade os, at børn skal gøre sig. Det er og bliver uacceptabelt at daginstitutionerne skal være så presset på deres bemanding og normeringen.

Tilbage på min søn stue, så udfyldes formiddagen med pædagogisk aktivitet i små læringsgrupper, grupper bestående af én voksen til fire vuggestuebørn. Når klokken er 11, så samles stuen om et veltilberedt måltid og derefter så afrundes første etape af dagen.

Det er her jeg pt. henter min søn, fordi jeg har muligheden for det. De andre børn puttes løbende og ca. klokken 12:30, går en fra personalegruppen hjem og så er der to voksne tilbage til “resten” af børnegruppen. En børnegruppe som bliver mindre og mindre, i takt med børnene hentes. Det er en gennemsnitligt normering og noget som er gældende i de fleste daginstitutioner, også her på Frederiksberg.

Der er derfor en varieret normering henover dagen. Desværre passer denne variation ikke med at et gennemsnitligt vuggestuebarn er 7,5 time i vuggestue om dagen, og tænk så ind, at de fleste er på arbejde fra 8-16.

Det er ikke fordi ledelsen ude i institutionerne ikke vil dække dagen bedre ind, der er simpelthen ikke penge til det, der er ikke råd til flere hænder. Derfor spørger børn og forældre særligt i ydertimerne: “Hvor er der en voksen?!”

/ redigeret af Jesper Gisli

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Øget fokus på entreprenørsvigt

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hovsa, hvor blev retssikkerheden lige af?

Klumme

Byen & Præsten

Debat

Vestfrederiksberg har brug for mere fokus

Debat

Lad os styrke trafikkulturen

Hæder

Lisbeth og Ole er årets nytænkende købmænd

Trafik

Rift om pladserne som skolepatrulje

Annonce