Annonce
Frederiksberg

Det er ikke sundhedsskadeligt at bo i Søndermarken

Christian Thaarup og Katrine Fabrin Bebyggelsen Søndermarken Scandic Sydhavnen. Foto: Bo Børresen
Annonce

Læserbrev: Frederiksberg Bladet beskriver i flere artikler 24. juni forholdene for beboerne i Søndermarken, og flere beboere kommer til orde med kritik af KAB og Frederiksberg Forenede Boligselskaber.

Det fremgår blandt andet, at det er sundhedsskadeligt at bo i Søndermarken. Vi er oprigtigt kede af de gener, som renoveringen har givet beboerne. Generne har været mere omfattende, end hvad der er rimeligt. Det erkender og beklager vi.

Vi er også kede af, at der er beboere, der mener – eller er bekymret for – at det er sundhedsskadeligt at bo i afdelingen. Derfor er det yderst vigtigt for os at understrege, at det ikke er tilfældet.

Frederiksberg Kommune fører tæt tilsyn med byggesagen, de er jævnligt på besøg, og de har taget og tager de nødvendige prøver for afdækning af miljøfarlige stoffer.

Alle prøver har hidtil vist værdier under grænseværdierne, og kommunens konklusion er klar: Det er ikke sundhedsfarligt at bo i Søndermarken. Alle regler om håndtering af farlige stoffer overholdes, hvilket Arbejdstilsynets besøg også har dokumenteret.



Det er en stor renovering, og vi er som sagt kede af de mange gener, det giver beboerne. Derfor er der sat ind med ekstra fokus på varslinger, oprydning og rengøring, støv-problematikken, kommunikation, dialog og på at blive bedre til at imødekomme beboernes ønsker og behov.

Sagen følger nu tidsplanen, og der er oprettet en hotline, hvor beboerne kan melde eventuelle mangler ved rengøring eller støvvæg i boligen ind. Aftalen er, at der herefter højest må gå et par timer, før beboeren får hjælp.

Det er meget omfattende arbejder inde i boligerne. Derfor er der også indgået en generel aftale om, at beboerne kan tage ophold på hotel, hvor man også kan sove og spise morgenmad. Tilbuddet er nu udvidet med aftensmad. Hoteltilbuddet er IKKE et tilbud om en midlertidig anden bolig eller genhusning, som nogen kalder det. Det er et tilbud om et frirum.

Det er dog besluttet, at for de beboere, som har helt særlige behov, er der i helt særlige tilfælde mulighed for at få tilbudt en anden midlertidig bolig, mens renoveringen pågår.

Vi ser alle frem til, at renoveringen er færdig i sommeren 2021, så Søndermarken igen kan fremstå med gode, tidssvarende boliger i hjertet af Frederiksberg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Frederiksberg

På bunden af sagosuppen

Frederiksberg

Almene familieboliger på toppen

Frederiksberg

Er haven for alle?

Annonce