Annonce
Frederiksberg

Det var på Frederiksberg. Det var i maj...

Frederiksberg-stjernen over dem alle er Kai Normann Andersen. Han boede i en lejlighed på Gl. Kongevej 177 sammen med Ellen Gotschall. - Foto: LUND-HANSEN HELMER/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Alsang – hver for sig altså – er igen blevet populært, og rigtig mange af sangene har faktisk rod på Frederiksberg, fortæller Michael Engelbrecht

Annonce

»Det var på Frederiksberg. Det var i maj.«

Den kan de fleste synge med på, og det er en af de mange sange, der er med til at skabe det gængse billede af Frederiksberg som en romantisk, grøn enklave midt i det røde københavnske hav. Interessant, for Frederiksberg er faktisk det tættest bebyggede område i vores del af verden.

Poul Reichhardt og Sigrid Horne-Rasmussen indsang sangen i 1943. Det var en tysk melodi, der oprindeligt handlede om Schöneberg og var en hel del mere vovet end det danske skolekæresteri. En lille bonusoplysning til yndere af ugeblade: Komponisten var Walter Kollo, hvis barnebarn René Kollo siden giftede sig med danske Dorthe Larsen.

En anden populær sang, der også har bidraget til vores image, er: I en lille have på Pile Allé. Den stammer fra folkekomedien ’Miss Danmark’ på Casino Teatret 1933, hvor titelrolleindehaveren Jenny Larsen sang, så der ikke var et øje tørt. Lauritz Howalt havde skrevet musikken, men Axel Andreasen stod for teksten. Den mest kendte version er med Victor Cornelius.

Ældre læsere vil også huske Ove Sopp, som med Soptimisterne i 1956 havde et stort hit med den korrekte, men noget prosaiske tekst af Fr. Nielsen:

»Ja kors, hvor har det regnet på Dalgas Boulevard

Og det har sneet og det har haglet på Dalgas Boulevard

Og vandvognen har kørt ud på Dalgas Boulevard

Så I ka´ ra´nok tro at der er vådt ud på Dalgas Boulevard!«

Peter Sommer hittede for en del år siden med

»Jeg trængte til at snakke - Ikke tale bare snakke

Som man gør det vest for VALBY Bakke.«

Ja, goddag mand. Sikke noget snak, alle ordentlige mennesker ved naturligvis, at Frederiksberg Slot ligger på FREDERIKSBERG Bakke. Men jyder og københavnere er vel ikke klogere.

N.F.S. Grundtvig boede 1859-67 i villaen »Christianshvile« på Gl. Kongevej 148. Huset blev senere revet ned, men lå hvor Henrik Steffens Vej i dag går. Grundtvig er nok den dansker, der har skrevet flest sange og salmer – og i hvert fald dem med flest vers. Han er stadig uhyre populær, er topscorer i Højskolesangbogen og den officielle salmebog - blandt andet for »Morgenstund har guld i mund!« og »Det er så yndigt at følges ad«, der i øvrigt er en lejlighedssang skrevet til nogle venners bryllup.

Frederiksberg-stjernen over dem alle er dog Kai Normann Andersen. I lejligheden på Gl. Kongevej 177, hvor han boede med Ellen Gotschall, skrev han musik til et utal af film og revyer. Han slog igennem med »Du gamle måne« 1924. i Årene efter arbejde han sammen med landets førende kunst, blandt andet Liva Weel og Marguerite Viby i hovedrollerne. Melodierne fra denne gyldne tid er stadig ørehængere: »Titte til hinanden«, »Gå med i Lunden«, »Glemmer du«, »Jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes«, »Man bli’r så glad når solen skinner«, »Pige træd varsomt, thi scenen er skrå«, »Alle går rundt og forelsker sig«, »Musens sang« og »Undskyld hr, - må jeg byde Dem et kirsebær”«

Som et fyrtårn i Kai Normann Andersens produktion står dog visen »Man binder os på mund og hånd,« som han i 1940 sammen med Poul Henningsen skrev til Dyveke-revyen på Riddersalen på Allegade. Sangen var skrevet som en antinazistisk indlæg i revyen før den tyske besættelse. Derfor måtte den skrives om, så det anti-nazistiske budskab nødtørftigt blev camoufleret som en sang om erotik og ægteskab. At hensigten var umisforståelig, viste publikum i salen dog tydeligt ved at rejse sig op under sidste strofe som et spontant udtryk for dansk modstand.

Sangen har fået en lille renæssance her under nedlukningen, hvor undtagelsestilstanden har mindet nogle om krigens tid.

Man binder os paa Mund og Haand,

men man kan ikke binde Aand,

og ingen er fangne, naar Tanken er fri.

Vi har en indre Fæstning her

som styrkes i sit eget Værd,

naar bare vi kæmper for det vi kan li.

Den som holder Sjælen rank kan aldrig blie Træl.

Ingen kan regere det som vi bestemmer sel.

Det lover vi med Haand og Mund

i Mørket før en Morgenstund,

at Drømmen om Frihed blir aldrig forbi.

Flere moderne kunstnere har også tilknytning til Frederiksberg, jeg husker umiddelbart Nanna Lüders med »Buster« og en hob sange af Seebach junior og senior. Sidstnævnte Tommy lavede sammen med Debbie Cameron, der også boede på Frederiksberg, en af de store ørehængere »Krøller eller ej«.

Den frederiksbergske sangskat vokser til stadighed. Det seneste bidrag til mit kendskab er Hovedstadens Grønne Hjerte – Frederiksberg-sangen af gruppen »Fire på stribe« i samarbejde med musikerforeningen START

Sangen er skrevet af Henrik Kragelund, Jeanette Christiansen og Morten Wibe, og mange kan allerede synge med på teksten, når bandet optræder i institutioner, på festdage eller bare spontant i gadebilledet:

Elefanter i din have

Og fasaner på din vej

Hovedstadens grønne hjerte

Denne sang den er til dig

Du er et mangfoldigt skue

Og set med falkeblik

Er du helt ned i detaljen

Gennemført og helt unik

Jeg går af Smallegade og Gammel Kongevej

Nyder livet der leves rundt om mig

Mine drømme de lander lige her

Mine bedste tid er på Frederiksberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Frederiksberg

På bunden af sagosuppen

Frederiksberg

Almene familieboliger på toppen

Annonce