Annonce
Klumme

Die Asta: Den verdensberømte filmskuespiller, der boede på Peter Bangs Vej

Filmskuespilleren Asta Nielsen boede på Peter Bangs Vej 61 fra 1940 og indtil sin død i 1972. Foto: Nikolaj Bøgh

En beskeden plade på muren på Peter Bangs Vej 61 fortæller, at her boede i mange år skuespillerinden Asta Nielsen. Hun blev født 11. september 1881 på Gammel Kongevej 9 under meget beskedne forhold som datter af en arbejdsmand og en vaskekone.

Tidligt drømte hun om at blive skuespiller, og det store vendepunkt kom, da hun traf scenemedarbejderen Urban Gad, som skrev et manuskript til det helt nye filmmedie med Asta Nielsen i hovedrollen. Filmen, som fik navnet 'Afgrunden', blev optaget på en uge i 1910, og gjorde med et slag Asta Nielsen til en berømt stjerne.

Navnlig en scene, hvor Asta Nielsen dansede en sensuel dans i en tætsiddende kjole, gjorde filmen til et enormt tilløbsstykke i hele Europa og især i Tyskland. Urban Gad og Asta Nielsen skrev kontrakt med et tysk filmselskab og indspillede i de følgende år hele 33 stumfilm sammen, og 'Die Asta' blev en af verdens mest berømte og bedst betalte filmskuespillere.

Hun levede i sus og dus i en stor lejlighed i Berlin med sommervilla på Hiddensee på den tyske østersøkyst og blev tiljublet af masser af fans verden over. Men det var og blev stumfilmen, der var hendes medie, og da tonefilmen begyndte at dominere omkring 1930, begyndte hendes filmkarriere at lakke mod enden.

I 1937, hvor forholdene i Tyskland for alvor var begyndt at blive utrygge, vendte hun hjem til Danmark efter at have mistet en stor del af sin formue, og i 1940 flyttede hun ind i lejligheden på Peter Bangs Vej.


Hun levede i sus og dus i en stor lejlighed i Berlin med sommervilla på Hiddensee på den tyske østersøkyst og blev tiljublet af masser af fans verden over.


Filmrollerne var det slut med, og i stedet drømte hun om at komme til at drive en biograf, men 13 gange fik hun afslag på biografbevilling. I stedet tjente hun lidt penge på at have logerende i lejligheden, hun lavede stofcollager, skrev ugebladsnoveller og fik tiden til at gå med venner og bridgespil.

I 1946 udkom hendes selvbiografi 'Den tiende Muse', og ved slutningen af hendes liv blev hun igen lidt af en kultfigur, som bl.a. blev genstand for en portrætfilm af Henrik Stangerup. Hendes privatliv var livet igennem omgærdet af mystik, hun var mor til datteren Jesta, men ville aldrig afsløre, hvem faren var. Hun var gift tre gange, men først det tredje ægteskab med den 18 år yngre kunsthandler Anders Christian Theede virkede for alvor lykkeligt.

Asta Nielsen boede i lejligheden på Peter Bangs Vej 61 indtil sin død i 1972.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Fri os for granitfliser

Debat

Når de røde kommer

Debat

Børnevelfærd før profit

Navne

Rund fødselsdag: Helle Sjelle fylder 50 år

Annonce