Annonce
Politik

Ekstra statslige midler: Skal bruges på flere pædagoger til institutioner med udsatte børn

Budgetforligspartierne vil tilføre dagtilbud med en høj andel af børn med socioøkonomiske udfordringer ekstra 1,7 millioner kroner. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Desuden vil budgetforligspartierne sende 300.000 kroner i retning af Skolen på Bülowsvej for at undgå den omdiskuterede klassesammenlægning.

Partierne bag budgettet for 2021/22 - Det Konservative Folkeparti, Venstre, SF og Alternativet - lægger op til, at de to millioner kroner ekstra statslige midler, som er kanaliseret ned i kommunekassen, bruges til sociale normeringer i dagtilbud og til at undgå en klassesammenlægning på den kommende 2. årgang på Skolen på Bülowsvej.

Sidstnævnte manøvre koster 300.000 kroner, mens de resterende 1,7 millioner kroner går til at øge puljen til sociale normeringer i dagtilbud. Sociale normeringer vil i dette tilfælde sige at understøtte dagtilbud, som har en høj andel af børn med socioøkonomiske udfordringer ved at tilføre dagtilbuddene ekstra midler og øge normeringen. Altså flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange sårbare og udsatte 0-2 årige børn.

Vil gøre umiddelbar gavn

I en samlet pressemeddelelse skriver de fire partier:

"En vedtagelse af denne beslutning sker så snart, at sagen om normeringer er drøftet med kommunalbestyrelsens øvrige partier i Magistraten (økonomiudvalget, red.) forud for en endelig vedtagelse på møde i kommunalbestyrelsen.

Et flertal i undervisningsudvalget bestående af partierne i budgetforligskredsen indstillede 12. april at undgå klassesammenlægningen på Skolen på Bülowsvej, hvilket også senere endeligt vedtages i kommunalbestyrelsen.


Vi har fra starten af ønsket, at de to millioner kroner ekstra statslige midler til normeringer skulle komme børn til gavn.

Budgetforligskredsen


I budgetforligskredsen har vi fra starten af ønsket, at de to millioner kroner ekstra statslige midler til normeringer skulle komme børn til gavn. Nu sikres det, at de 1,7 millioner kroner kommer ud til daginstitutionsområdet i form af et løft af puljen til sociale normeringer, hvorved det sikres, at de kommer til at gøre umiddelbar gavn - i stedet for næsten ikke at kunne mærkes, hvis de var blevet delt op på samtlige institutioner.

Partierne bag budgettet bemærker, at årsagen til den påtænkte klassesammenlægning på Skolen på Bülowsvej var en forventning om et frafald af elever, mens der ved en række af de øvrige klassesammenlægninger i det kommende skoleår er tale om, at antallet af elever rent faktisk er faldet. Således er der en principiel forskel, der gør situationen på netop denne skole særlig."

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Butiksnyt

Meyers har åbnet pop op-isbar

Mest læste

Seneste nyt

Sundhed

Flyttedag: PCR-testcenter skifter adresse

Debat

En politisk stridsmand: Carl Plougs buste

Annonce