En læser, Torben Hansen, har henvendt sig og spurgt, hvorfor Frederiksberg Kommune ikke - ligesom Københavns Kommune - monterer holdere på de kommunale skraldespande til tomme pantflasker og -dåser. På den måde undgår man, at pantemballagen bliver blandet med det øvrige affald, og flaskesamlere undgår at skulle stå på hovedet i skraldespandene.
Vi søgte svaret hos Frederiksberg Kommune, der svarer således:
- Vi har tidligere undersøgt, hvorvidt kommunens affaldskurve kunne forsynes med en sideholder til tomme flasker. Det viste sig imidlertid at være meget omkostningstungt at skulle eftermontere holdere på de eksisterende affaldskurve, og at det – såfremt løsningen skulle gennemføres – ville være mere hensigtsmæssigt at indkøbe nye affaldskurve. En udskiftning af kommunens affaldskurve ville imidlertid også være meget dyrt. Det blev derfor besluttet ikke at gå videre med projektet, lyder svaret fra Frederiksberg Kommune, som tilføjer:
Frederiksberg KommuneDet er i øvrigt by-, kultur- og miljøområdets vurdering, at der kun i meget begrænset omfang henkastes pantbelagte dåser og flasker i byens rum og skraldespande.
- Det er i øvrigt by-, kultur- og miljøområdets vurdering, at der kun i meget begrænset omfang henkastes pantbelagte dåser og flasker i byens rum og skraldespande.
Frederiksberg Kommune har siden oplyst, at man ved nyindkøb af affaldskurve til centrale steder i byen vil undersøge muligheden for, om disse kan forsynes med pantholdere.
Kommunalbestyrelsen behandlede første gang sagen om pantholdere på skraldespande i august 2016. Læs mere her (punkt 221).
Går du også og undrer dig?
Spørgsmålet omkring pantholdere på skraldespande blev stillet via Frederiksberg Bladets nye digitale værktøj, hvor du kan komme direkte i kontakt med en af vores journalister og enten stille et spørgsmål eller komme med forslag til, hvad du gerne vil have, vi skriver om.
_