Annonce
Frederiksberg

Erhvervsprofiler skal rådgive Frederiksberg om bæredygtighed

Anders Eldrup er et af bæredygtighedsrådets ti medlemmer. Eldrup er tidligere administrerende direktør i DONG og DONG Energy. I dag er han bestyrelsesformand i Danmarks Grønne Investeringsfond. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce

Frederiksberg Kommune har fået sit eget bæredygtighedsråd, der skal sætte standarden for den bæredygtige omstilling på hele Frederiksberg. Rådet skal konkret rådgive Magistraten (økonomiudvalget) om projekter under kommunens klimafond samt inspirere til løsninger.

- Med bæredygtighedsrådet får kommunen højt kvalificeret rådgivning og inspiration til at udvikle og implementere nye grønne, sociale og økonomisk bæredygtige løsninger, der kan hjælpe os med at indfri ambitionerne i FN’s verdensmål. Det bliver et fyrtårn i vores indsats for at gå forrest med bæredygtige løsninger. udtaler borgmester Simon Aggesen (K) og supplerer:


Vi vil være CO2-neutrale i 2030, være Danmarks el-bilby nummer ét og vi vil fortsat være en rummelig by med en social balance, hvor der er plads til både direktøren og håndværkeren og folk med forskellige indkomster og baggrunde.

Simon Aggesen (K), borgmester


- Vi vil være CO2-neutrale i 2030, være Danmarks el-bilby nummer ét og vi vil fortsat være en rummelig by med en social balance, hvor der er plads til både direktøren og håndværkeren og folk med forskellige indkomster og baggrunde.

Bæredygtighedsrådet er etableret for en to-årig periode og sammensat af ti eksperter fra både offentlige og private aktører, der repræsenterer kompetencer inden for miljø og klima samt økonomiske og sociale forhold.

Rådets ti medlemmer er: Katherine Richardson, leder af Sustainability Science Center, Københavns Universitet; Lars Aagaard, administrerende direktør, Dansk Energi; Nikolaj Malchow-Møller, rektor, Copenhagen Business School; Katrine Krogh Andersen, dekan, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Lotte Jensen, direktør, VIVE samt Anders Eldrup, bestyrelsesformand, Danmarks Grønne Investeringsfond; Stine Kirstein Junge, privatsektoransvarlig og formand for SDG Accelerator, UNDP Danmark; Heidi Boye, landechef, Too Good To Go i Danmark; Ellen Højgaard Jensen, direktør, Dansk Byplanlaboratorium og Maria Flora Andersen, direktør, Student & Innovation House.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Budget21

Borgermøde om budgettet 2021

Galleri

Nordens Plads og de skjulte perler

Frederiksberg

Gratis hul i øret

Klumme

Manden på risten

Debat

Teksten på stenen er absurd

Klumme

Find Holger

Annonce