Annonce
Byliv

Et rigtigt lorteproblem: Borgere er dødtrætte af hundelorte

Et eksempel på det syn, der møder én mange steder på Frederiksberg, desværre ikke kun i græsrabatter, men også på fortovene.  Foto: Bo Børresen
Hundelorte, der ikke bliver samlet op, er et kæmpe problem i store dele af Frederiksberg, mener borgere, der opfordrer hundeejerne til at samle op efter sig.

'Jeg er træt af se, lugte og træde på hundelorte på grund af, ejerne ikke samler deres lorte op... for mig er det et kæmpe problem, at man ikke rydder op efter “sig”selv', skriver Samar Duraid fredag i Facebook-gruppen Det Sker på Frederiksberg.

Og han er langt fra alene om at være godt og grundigt træt af at støde på de firbenedes efterladenskaber rundt omkring i byen.

Opslaget har fået mange andre Frederiksberg-borgere til tasterne, som deler deres frustration over lortene med gruppens andre medlemmer.


Hundeejere, tag jer sammen, det er alle andre hundeejere, det også går ud over, når I ikke samler op efter jeres hund/hunde

Mette Wohlers-Torp


Annonce

Masser af poser

'Vi er også hundeejere og samler op hver gang, vi er da også trætte af at træde i hundelorte. I vores område (Lindevang) er der hundeposestativer alle vegne, så det er ikke en undskyldning ikke at samle op, men alligevel er der lorte alle vegne, skriver Mette Wohlers-Torp.

Og faktisk er det slet ikke lovligt at efterlade hundelortene på fortovet. Ifølge Vejloven er det forbudt at efterlade affald på vejarealer, herunder fortove, og det gælder altså også hundelort. Reglen gælder både offentlige veje og private fællesveje i byer og kan i princippet udløse en bødestraf.

Folk er godt trætte af hundelortene, der præger de frederiksbergske fortove. Foto fra Facebook
Annonce

Ingen anmeldelser

At det er ulovligt at gå fra en hundelort på fortovet er dog ikke ensbetydende med, at borgere anmelder det til politiet, når de ser det ske.

Københavns Politi har foretaget en rundspørge, og her kan ingen huske nogensinde at have modtaget en anmeldelse om en sådan lovovertrædelse.

Medlemmerne af gruppen Det Sker på Frederiksberg kommer dog med en kraftig opfordring til deres medborgere:

'Hundeejere, tag jer sammen, det er alle andre hundeejere, det også går ud over, når I ikke samler op efter jeres hund/hunde', skriver Mette Wohlers-Torp.

Det siger reglerne:

- Det er ikke lovligt at lade sin hunds efterladenskaber ligge på fortovet. Der er dog ikke nogen lov, der konkret henviser til hundes efterladenskaber, så i praksis henvises til både Vejloven og Færdselsloven.

- Ifølge Vejloven er det forbudt at efterlade affald på vejarealer, herunder fortove, og det gælder altså også hundelort. Reglen gælder både offentlige veje og private fællesveje i byer.

- Lader du din hunds efterladenskaber ligge på fortovet, kan du straffes med bøde. Det siger Vejlovens § 70 og Privatvejslovens § 98.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Børnevelfærd før profit

Annonce
Forsiden netop nu
Frederiksberg

Pas på 10 meters reglen

Debat

S: Drop besparelser på vores sårbare unge

Debat

Nej tak til konservativ drøm om 30 centimeter

Annonce