Annonce
Byliv

FB savner sine medlemmer: Uddeler bolde som plaster på såret

11-årige Sana Ahmadi fra U12-pigeholdet er en af de mange FB-medlemmer, som har været forbi klubhuset på Jens Jessens Vej for at hente en bold til sig selv - og til en holdkammerat, der var forhindret. Foto: FB

Den aktuelle coronanedlukning forhindrer Frederiksberg Boldklubs mange medlemmer i at mødes til fodboldtræning og dyrke sammenholdet og fællesskabet.

Som et plaster på såret er FB og en række bidragsydere gået sammen om at donere en gave til samtlige af klubbens børne- og ungdomsspillere i klubben - det vil sige årgangene fra og med 2008 til og med 2016.

Gaven, som FB-medlemmerne har kunnet hente siden i mandags, består af en Talento Select-fodbold. FB-medarbejdere udleverer fodbolde ved klubhuset på Jens Jessens Vej til alle medlemmer mod forevisning af en fremsendt e-mail eller en sms.

- Vi savner liv og glade dage på fodboldbanerne. Vi savner pigerne og drengene i den ubekymrede alder, der i øjeblikket desværre bliver mere og mere bekymrede og lider stort afsavn til fodbolden, siger FB's administrerende leder, Martin Busk, og fortsætter:

- Derfor er vi gået sammen med Frederiksberg Fonden, Rengøringsservice Danmark, Intersport Frederiksberg, Select Sport og BDO Danmark om at donere en fodbold til alle "vores" børn, så de kan bevare kontakten med en fodbold derhjemme - hvad enten det er inde i stuen, ude i haven, nede i gården, ude på vejen eller i et af byens åbne rum, mens fodbolden er lukket ned.

De unge FB-medlemmer kan hente en fodbold frem til klokken 19.00 i dag, og igen i morgen, torsdag, klokken 16.00-19.00.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce