Annonce
Sport

Flest medlemmer: Landets største håndbold- og fodboldklubber ligger på Frederiksberg

Den "lille lilla" Frederiksberg-håndboldklub, BK Ydun, har oplevet en medlemsfremgang på 14,14 procent og er nu landets femtestørste. FIF er med sine 711 medlemmer tredjestørst i Danmark. Pr-foto
Når det kommer til koncentrationer af fodbold- og håndboldspillere, så er der ingen over og ingen ved siden af Frederiksberg. KB, FA 2000, FB, FIF og BK Ydun dominerer listerne over de største klubber i Danmark.

Det kan godt være, at Frederiksberg ikke er den første by, der dukker op i tankerne hos danskerne, når de tænker på fodbold eller håndbold. Der er da også langt mellem Frederiksberg-triumferne, når det kommer til eliteidræt på seniorplan.

Ser man derimod på bredden, så er der ingen over, ingen ved siden af - og faktisk heller ikke i nærheden af at nå de højder, som vi kan mønstre på Frederiksberg. Det er bare at tage et kig på de seneste medlemstal inden for henholdsvis fodbold og håndbold:

- Tre af Danmarks fire største fodboldklubber målt på medlemstal ligger på Frederiksberg, mens to af Danmarks fem største håndboldklubber såmænd hører hjemme på Frederiksberg.

Annonce

Landets næststørste er KB. Den tredjestørste er FA 2000, og den fjerdestørste fodboldklub er FB. Med henholdsvis 2.116, 1.993 og 1.990 medlemmer mønstrer de tre Frederiksberg-storklubber tilsammen mere end 6.000 fodboldspillere. Alle tre klubber har Jens Jessens Vej/Peter Bangs Vej som deres primære træningsanlæg.

Danmarks håndboldcentrum

Få meter derfra ligger Frederiksberghallerne - Danmarks håndboldcentrum, når det kommer til antallet af håndboldspillere. Frederiksberghallerne er således hjemmebane for både FIF og BK Ydun, landets tredje- og femtestørste håndbold. FIF er i løbet af det seneste år hoppet fra sjette- til tredjepladsen på listen, mens Ydun har taget springet fra syvende- til femtepladsen.

FIF har i dag 711 medlemmer, mens Ydun har 694. Havde en af de to Frederiksberg-klubber ligget på Fyn eller i Jylland, ville den med afstand have været regionens største. Det samme gælder i øvrigt KB, FA 2000 og FB på fodboldsiden.

Provinsens største fodboldklub er aarhusianske IF Lyseng på niendepladsen, mens Skanderborg Håndbold er Jyllands største håndboldklub, men blot den syvendestørste i landet. Ajax København er med sine 879 medlemmer Danmarks største håndboldklub, mens BK Skjold er landets største fodboldklub. Østerbro-klubben tæller 2.379 medlemmer.

Annonce

Bryder landstendensen

KB, FA 2000, FB, FIF og BK Ydun har alle oplevet medlemsfremgang det seneste år og bryder dermed en landstendens, hvor både fodbolden og håndbolden på landsplan har mistet medlemmer i et år skæmmet af coronanedlukningerne.

Så meget desto mere imponerende er udviklingen i de fem Frederiksberg-stoltheder - og så har vi slet ikke nævnt, de lange ventelister og manglende hal- og banetider, som klubberne kæmper med i det daglige ...

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Butiksnyt

Meyers har åbnet pop op-isbar

Mest læste

Seneste nyt

Sundhed

Flyttedag: PCR-testcenter skifter adresse

Debat

En politisk stridsmand: Carl Plougs buste

Annonce