Annonce
Klumme

For to kroner leverpostej

Michael Engelbrecht. Foto: Martin Sørensen
Annonce

”Det giver jeg ikke en bukket 5-øre for” - ”Så fald 10-øren.” og ”Så får du ikke mere for den 25-øre.”

Det er et udtryk, som en del af de mere erfarne læsere sikkert bruger i ny og næ.

Men for den unge generation må det lyde ret abstrakt, for den type mønter har ikke været gangbare i deres tid. Faktisk gik 5- og 10-ører ud af brug 1. juli 1989, og 25-øren gik ud af brug 10 år efter.

Specielt 25-øren havde jeg et nært forhold til, da jeg var dreng – for denne lille mønt kunne veksles til en sodavandsis i den lokale kiosk. En af de to-tre-farvede fra Hellerup Is. Jeg fik en chokindføring i inflationens spøgelse, da sodavandsisen pludselig steg til 35 øre. Jeg planlagde nemlig nøje brugen af de to kroner, jeg tjente om ugen i familiefirmaet. Nu kunne jeg ikke længere få fire is for en krone, men ikke engang tre, og min mor var utilbøjelig til at forhøje ”lønnen”.

- Så, må du lære at spare, lød beskeden. Der var ikke nogen kære mor her.

Jeg kom til at tænke på prisernes himmelflugt, da jeg faldt over en lille kasse fra min fars bo. Den er fyldt med mønter fra gode gamle dage. Gule en- og to kroner. Halve kroner og to-ører af aluminium fra Christian 10.s tid i 1941.

Vi boede på landet, og i 1960 fik min far 161 kroner om ugen i løn som chauffør. Min mor lavede lidt konfektionssyning for Daells Varehus, og det strakte til et lille selvbygget hus, et sort/hvid TV og en tocylindret Lloyd. Der var ikke meget at rutte med, men vi fik to retter mad hverdag – det vil sige næsten, for jeg regner stadig ikke hvidkålssuppe med i kategorien mad.

Dengang købte man flæskefars i halve pund, og det var nok til tre mennesker. En frikadelle og fem kartofler – i vore dage er det omvendt. Kartofler, gulerødder og kål dyrkede vi selv med hjælp fra lidt komøg fra nabogården, så på den måde var vi forud for vores tid, hvor dette netop er drømmen for mange bymennesker. Vi var også økologiske, for sprøjtemidler kostede jo penge.

Det var et jævnt og muntert liv på jord. Uskyldens tid, som Ghita Nørby beskriver de Morten Korch-film, der skildrer de år.

Man vidste umiddelbart, hvad der var rigtigt og forkert, og alle bidrog efter bedste evne til fælleskabet. Livsstilsygdomme og ”ondt i livet” fandtes stort set ikke. Når man kom hjem fra arbejde, indfandt trætheden sig, så der var ikke energi til at hidse sig op og ned over alt mellem himmel og jord.

Slagterimanden kom forbi en gang om ugen, og så blev der købt for to kroner leverpostej, et stykke kødpølse og et ”lag” røget filet.

Fiskemanden og Bager-Jørgen var også ugentlige gæster, mens mælkemanden kom hver dag, så her var vi også forud for de leveringer, som mange supermarkeder i dag tilbyder.

Til min fødselsdag kunne jeg være heldig at få en fem-krone seddel. Det var en formue, som kunne strækkes langt. De mere påholdne tanter kom med et fødselsdagskort, hvor der var limet en nypudset to-krone på.

Når man følte sig særlig rig, stod den på bøfsandwich – en helt ny opfindelse – og et sådan vidunder med sennep, ketchup, ristede løg – OG engelsk sovs – kostede 1,10 kroner.

Til gengæld kunne man, når lommen næsten var tom, gå op til Isenkræmmer Kristensen i Viby hovedgade. Han supplerede omsætningen med salg af blomster og slik, og her kunne man købe et kræmmerhus med ”affaldsbolsjer” for 2 ører. Ellers ved absolut smalhals en Pinocchiokugle til en enkelt en-øre.

Bonusoplysning: Pinocchiokuglen er opfundet på Bernhard Bangs Allé 33, hvor svømmehallen nu ligger.

Prisindekset i fra 1960 til i dag steget cirka 12 gange for alle varer. En enkelt ting holder dog den gamle pris. Nemlig leverpostej, hvor man i dag kan købe en helt bakke til 6-7 kroner. Men kvaliteten var nok bedre i 1960.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Corona

Stigende smittetal i hovedstaden: Nu intensiverer politiet indsatsen

Debat

Vi skal være endnu bedre til at hjælpe

Klumme

Magtens frie løb?

Kultur

Mød Eva Smith på Frederiksberg Bibliotek

Debat

Nu styrker vi veteranindsatsen i Danmark

Klumme

Det gamle kapel

Debat

Vi skal værne om frivillighed

Klumme

På kvalmestadiet

Annonce