Annonce
Frederiksberg

Forslag: Benspænd for fupmodernisering af lejligheder

Annonce

Socialdemokratiet og Enhedslisten har stillet et forslag i Magistraten, der skal gøre det sværere for opkøbere af ejendomme på Frederiksberg, som det skete med Blackstone, at fupmodernisere lejligheder i kvarteret i Den Sønderjyske By.

Det er Michael Vindfeldt (S) og Thyge Enevoldsen (Enh.), der står bag forslaget. De vil med forslaget forslå, at der laves en bevarende lokalplan for Den Sønderjyske By i stedet for et tidligere stillet forslag om en fredning til en bevarende lokalplan.

2. viceborgmester Michael Vindfeldt fortæller:

”Det ser ud til at kunne blive vanskeligt at få vedtaget en fredning, fordi kvarteret allerede under Frederiksberg Boligfonds administration er ændret så meget at mange oprindelige værdier er gået tabt,” siger han og fortsætter:

”Meget tyder på at kvarteret kan sikres bedre med en bevarende lokalplan, blandt andet med krav til friarealer og bebyggelsesprocenter og krav om at ombygninger og udskiftninger skal godkendes før de sættes i værk, f for eksempel af en ny ejer, som måske er mere interesseret i hurtige profitgivende renoveringer”.

Også Thyge Enevoldsen står bag forslaget om en ændring i lokalplanen.

”Vi ønsker også at udfordre, hvor langt vi kan komme med en bevarende lokalplan. Formålet er jo at bevare ikke bare bygningerne og det fysiske udtryk. Vi vil også bevare lejlighedsstørrelser og huslejeniveauet, så også borgere med almindelige indtægter kan bo i kvarteret. Vi ønske en social bæredygtig by, hvor der er plads til alle.”

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Frederiksberg

Almene familieboliger på toppen

Frederiksberg

Er haven for alle?

Annonce