Annonce
Frederiksberg

Fra Amager til Anholt: Unge Sylvester vil udleve sin isdrøm i en gammel tivolivogn

Ved en garage på Amager Landevej er 20-årige Sylvester Elvis Sørensen ved at gøre grundlaget for sit iværksættereventyr, Sylles Isfabrik, klar, så han hele sommeren kan være selvproducerende ismand på Anholt. Foto: Byrd/Jacob Crawfurd
I cirka syv uger har Sylvester Elvis Sørensen knoklet for at sætte en gammel tivolivogn i stand i en garage på Amager. I begyndelsen af maj skal vognen fragtes til Anholt, hvor den unge iværksætter vil vinde øboernes og turisternes hjerter med sin hjemmelavede is.

Anholt/Amager: Han har aset og maset. Slebet og skrabet. Revet ned, renset af og bygget op igen.

Næh, arbejde har 20-årige Sylvester Elvis Sørensen ikke manglet, siden han for næsten to måneder siden fandt den afdankede tivolivogn, som om få uger skal bringe hans drøm om en isfabrik på Anholt til virkelighed.

- Den har krævet en rigtig kærlig hånd. Bare det at vaske den ned med grundrens tog mig fire-fem fulde dage, siger den unge iværksætter om vognen, han købte for en slik af en gut, der havde den til at stå i en baghave på Amager.

Annonce

- Den var virkelig, virkelig smadret. Malingen udenpå var fuldstændig krakeleret, og indeni var der et gammelt, beskidt pølsevognskøkken. Men den havde den rigtige størrelse, så der var ikke andet at gøre end at rive alt i den ud, og så har jeg gjort alt rent og bygget det hele op igen fra bunden med nyt gulv, nyt køkken samt nye afløb og installationer, siger han.

- Jeg har manglet god is

Resultatet er, at Sylles Isfabrik – som iseventyret kaldes – om ganske kort tid er klar til at tage turen fra en garage på Amager til den travleste turistrute på Anholt. Og så skal der kræses for øboere og turister med hjemmelavet is lavet baseret på de bedste råvarer.

- Den skal stå på Nordstrandvej mellem Anholt Havn og Anholt Camping, det er det perfekte sted at placere isfabrikken. Der er cirka 400 meter til havnen derfra, og alle børnefamilierne går lige forbi den, siger indehaveren, der til daglig bor på Frederiksberg med en kammerat, men som er mere end almindeligt godt kendt på øen midt i Kattegat.

- Jeg har altid drømt om at starte noget op på Anholt. Jeg har været der hver sommer i de sidste 12 år, og jeg elsker at komme der, siger Sylvester Elvis Sørensen.


Jeg har altid drømt om at starte noget op på Anholt. Jeg har været der hver sommer i de sidste 12 år, og jeg elsker at komme der.

Sylvester Elvis Sørensen, iværksætter


Han ved godt, at der allerede er mulighed for at købe is på Anholt. Men ikke fra et sted, der laver sin egen is. Og det er altså i den hjemmelavede is, at mulighederne ligger, mener han.

I første omgang skal den totalrenoverede tivolivogn fragtes på blokvogn til Grenaa. Herfra vil den 9. maj blive kørt ombord på Anholtfærgen og sejlet til Anholt, hvor den skal opstilles på et areal, som Sylvester Elvis Sørensen har lejet. Foto: Byrd/Jacob Crawfurd

- Jeg har hele tiden tænkt, at der manglede en ordentlig isforretning, hvor tingene var lavet fra bunden. Der er jo mange turister på Anholt. Og jeg ved, at de vil efterspørge den gode, hjemmelavede is, hvis de får muligheden for det. Det er jo meget storbyfolk, som går op i god kvalitet, der kommer på Anholt, siger Sylvester Elvis Sørensen.

Annonce

Bornholm og corona

Ideen til isfabrikken på Anholt har Sylvester Elvis Sørensen egentlig gået og barslet så småt med i nogle år. Men det blev et to måneder langt besøg hos kæresten på Bornholm sidste år, der for alvor gav planerne ben at gå på.

- Der ligger en isforretning, der hedder Kalas, i Sandvig. Jeg var inde og smage deres is, se setuppet og opleve hele atmosfæren omkring deres forretning. Og jeg blev på en eller anden måde bare inspireret til selv at kaste mig ud i noget lignende, siger den 20-årige mand.

På dét tidspunkt havde Sylvester Elvis Sørensen netop fået sin hhx-hue og taget hul på et længe ventet sabbatår. Planen var i den forbindelse, at han blandt andet skulle have tilbragt en stor del af det netop overståede vinterhalvår som skiguide på de europæiske løjper. Men den plan satte coronakrisens vedvarende restriktioner som bekendt en stopper for. Og så stod han pludselig på bar bund.

- Da vi nåede ind i det nye år, tog jeg beslutningen. "Nu gør vi det fandme. Så må det briste eller bære", siger Sylvester Elvis Sørensen.

- Jeg gjorde det, fordi… Jeg tror, jeg manglede, at det gav mening for mig selv, at jeg rent faktisk havde valgt at tage et sabbatår. Det gør det nu, fortsætter den unge iværksætter, der har haft sin families fulde opbakning undervejs i forløbet.

Sylvester Elvis Sørensen har brugt rigtig mange timer på at renovere den gamle tivolivogn på Amager. Men han har ikke gjort det alene. Han har nemlig nydt stor opbakning fra hele sin familie, som indtil nu har været en stor del af projektet. Foto: Byrd/Jacob Crawfurd

Han vurderer, at isfabrik-projektet foreløbig har kostet i omegnen af 200.000 kroner.

- Det er selvfølgelig rigtig mange penge at lægge i noget, som jeg reelt ikke kan vide mig sikker på bliver en succes. Men jeg tror virkelig rigtig meget på, at det nok skal blive en rigtig god og holdbar forretning i mange år frem i tiden. Det er også derfor, jeg overhovedet tør.

Det er planen, at Sylles Isfabrik på Anholt åbner for første gang senest til pinse. Her vil Sylvester Elvis Sørensen selv være at finde både i produktion og bag disken indtil højsæsonen, hvor tre ansatte skal hjælpe med issalget.

Annonce
Annonce
Alarm112

Anklager: Meget på spil i sag om dødsulykke med barn

Annonce
Annonce
Alarm112

Kørte femårig pige ihjel: Straffes med seks års fængsel

Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Månedens Buket: Hos Naim går man altid ud af butikken med et smil på læben

Alarm112

20-årig dømt for stribevis af voldtægter og dødstrusler

Indland

Mere natteliv og farvel til mundbind om lidt: De fleste restriktioner er udfaset i september

LIVe

FrederiksbergLIV bringer uenigheder sammen: Samtale om minimumsnormeringer sendes LIVE på Facebook

Alarm112

Anklager kræver otte års fængsel efter trafikdrab på femårig

Byliv

Når Frederiksberg Bladet kan, så kan jeg vel også: Mød Miss Bodil

Alarm112

22 piger menes at være ofre for trusler i samme sag

Butiksnyt

Meyers har åbnet pop op-isbar

Byliv

Pernille blev påkørt: Nu søger hun kvinden, der var vidne til ulykken

#72 timer

Fra tømrer til hjemløs: Carsten skal leve på gaden i 72 timer

#72timer

Grotesk behandling af hjemløse: Når det er håbløst besværligt at hæve sine egne penge

Konkurrence

Konkurrence: Vind malebøger med Frederiksbergs gadekunst

Indland

København Zoo opgiver pandaparring for i år

KULTUR

Kirke inviterer til gudstjeneste under åben himmel

Debat

- Jeg er blevet trukket rundt i et benhårdt system, der er totalt ligeglad med menneskelige følelser

Kendt på Frederiksberg

Poul Nyrup: Sæt skub i den tidlige rådgivning til børn og unge

Frederiksberg

Zoos hanpanda vil hellere tygge i bambus end parre sig

Sundhed

Flyttedag: PCR-testcenter skifter adresse

#72timer

Vores mål er at give Hus Forbi en halv million kroner: Sådan donerer lokale virksomheder

#72timer

Kvindelige hjemløse udsættes ofte for seksuelle overgreb: Det er de færreste, der anmelder det

Byliv

Ni hao: Madklubben har åbnet asiatisk restaurant på Frederiksberg

Annonce