Annonce
Butiksliv

Frederiksberg Centrets førstedame takker af: Vibeke Qvist drager nordpå

Vibeke Qvist. Frederiksberg Centret marketing manager. Pr-foto: Thomas Dahl
Annonce

Efter knap 15 år i Frederiksberg Centret har marketing manager Vibeke Qvist valgt at søge nye udfordringer. 1. februar begynder hun i jobbet som center manager i Helsingør Bycenter, der ligesom Frederiksberg Centret er en del af Danske Shoppingcentre.

Vibeke Qvist var ved roret, da Frederiksberg Centret i 2015 gennemførte en stor udvidelse. Siden har byens shoppingcenter hevet den ene pris efter den anden i land: Danmarks Bedste Shoppingcenter, Danmarks Flotteste Shoppingcenter, Best Nordic Shopping Center Best European Expansion, ICSC Global Award og Frederiksberg Erhvervsråds særpris bare for at nævne nogle af priserne.

Vibeke Qvist er på mange måder et kendt ansigt på Frederiksberg - også uden for centrets mure. Hun bestrider bestyrelsesposter i Frederiksberg Erhvervsråd, Detail Forum og Den selvejende institution Frederiksgården, ligesom hun siden 2013 har været politisk aktiv med et par suppleant-tjanser i kommunalbestyrelsen for Det Konservative Folkeparti til følge.

Det er ikke kun Frederiksberg Centret, Vibeke Qvist vinker farvel til. Hun forlader også politik, ligesom hun har også sat sin lejlighed på Holger Danskes Vej til salg og er flyttet sammen med sin kæreste på Østerbro.

Grundet coronarestriktionerne vil der ikke blive afholdt afskedsreception for Vibeke Qvist. Danske Shoppingcentre forventer at have en ny marketing manager i Frederiksberg Centret klar senest 1. marts 2021.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Flere grønne gavle, tak

Annonce