Annonce
Uddannelse

Frederiksberg Gymnasium bryder tendensen: Oplever en markant fremgang i ansøgertallet

Frederiksberg Gymnasium har oplevet en stor søgning. Her to af skolens nuværende elever: Viola og Mads fra 3. U. Pr-foto

1. marts var skæringsdato for de kommende gymnasieelevers valg af gymnasium. På trods af, at færre elever på landsplan valgte gymnasiet i år, kan Frederiksberg Gymnasium glæde sig over en markant fremgang i ansøgertallet i forhold til sidste år.

Helt præcist søgte 347 elever Frederiksberg Gymnasium som førsteprioritet, hvilket betyder, at gymnasiet på Falkoner Plads i år er et af de allermest søgte gymnasier i københavnsområdet. Særligt andelen af elever, som har bopæl på Frederiksberg er steget markant.

Frederiksberg Gymnasiums rektor, Maja Bødtcher-Hansen, har flere bud på fremgangen:

Annonce

- Det er uden tvivl en række forhold, der er gået op i en højere enhed. For det første igangsatte vi for tre år siden profilen 'Kompetent medborgerskab', som er kendetegnet af, at høj faglighed går hånd i hånd med stærke fællesskaber og innovation. Der er opstået en masse nye elevudvalg på skolen de seneste år, og rigtig mange elever giver udtryk for, at de synes, det er fedt at kunne være med til at forme og præge de tre år på gymnasiet.

I alt otte nye klasser starter op på Frederiksberg Gymnasium efter sommerferien. Til den tid håber Maja Bødtcher-Hansen på et mere normalt skoleår:

- Coronaen har vanskeliggjort mange af de normale aktiviteter. Jeg håber inderligt, at grundstenen i skolens profil med to højskoleophold i starten af 1. g kan blive gennemført til efteråret. Højskoleopholdene skaber et fantastisk fundament for det at gå i gymnasiet og giver vores elever en masse gode oplevelser med i bagagen, fastslår skolens rektor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Butiksnyt

Meyers har åbnet pop op-isbar

Sundhed

Flyttedag: PCR-testcenter skifter adresse

Debat

En politisk stridsmand: Carl Plougs buste

Annonce