Annonce
Debat

Glem ikke klimaet midt i coronakrisen

Helle Sjelle (K). Privatfoto
Annonce

Læserbrev: I et nyt år sætter vi ofte nytårsforsætter. I år bør et af dem være, at klimaet ikke må blive glemt midt i kampen mod corona.

2020 blev året, hvor coronaen satte sit præg på vores liv. På vores hverdag. På alt. Forhåbentlig sætter vaccinen inden længe en stopper for coronaen. Så kan vi få vores frihed og hverdag tilbage, selvom virussen har forandret os for altid. Til gengæld er der så hårdt brug for at tage fat på alle de andre udfordringer, vi har; det gælder ikke mindst klimaudfordringen.

Det er vigtigt, at vi husker klimaet. Mere end nogensinde er det nødvendigt, at vi arbejder for at sikre en bæredygtig fremtid. Klimaforandringerne påvirker vores liv og hverdag nu og i fremtiden. Vi skal både gøre, hvad vi kan for at bremse CO2-udslippet og dermed begrænse klimaforandringerne og samtidig gennemføre foranstaltninger, der kan begrænse skader og ulykker som følge af de klimaforandringer, der sker. Her har vi også et ansvar lokalt.


Der er nok at tage fat på i det nye lokalpolitiske år, hvor klimaet bør have en nøglerolle

Helle Sjelle (K)


Det handler om alt lige fra for eksempel etableringen af grønne åndehuller med træer, blomster og klimatilpasningsanlæg til energieffektive og bæredygtige bygninger med blandt andet grønne tage og gavle. Det er nogle af de lokale redskaber, som vi kan gøre endnu mere brug af i fremtiden. Til gavn og glæde for udviklingen af et bæredygtigt Frederiksberg. Der er nok at tage fat på i det nye lokalpolitiske år, hvor klimaet bør have en nøglerolle. Godt nytår!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Nikolaj Bøgh: Aveny-T permanent på finansloven

Debat

SF: Humor skal give en renere by

Debat

Corona-caffelatte-abstinenser hos de radikale?

Klumme

Revykongens villa

Annonce