Annonce
Debat

Granit på Frederiksberg Bakke er en dårlig idé

En plads med granitbelægning bliver mere glat, når den bliver våd eller tilfrossen. Det er bedre som det er nu foran Frederiksberg Slot. Foto: Bo Børresen

Læserbrev: Jeg har læst at kommunen vil lave en granitbelagt plads foran Frederiksberg Slot. Samtidig skal vejen gøres smallere og sænkes 30 centimeter.

Jeg mener, at det er uhensigtsmæssig at udføre projektet og spild af penge.

Vejen behøver ikke at blive sænket. Frederiksberg Slot er en pænt høj bygning, som ikke er til at overse. Kørebaner og cykelstier op over Frederiksberg Bakke er i god stand, og der er en velfungerende lysreguleret fodgængerovergang ved Zoologisk Have.


Vejen behøver ikke at blive sænket. Frederiksberg Slot er en pænt høj bygning, som ikke er til at overse

Jørn Nørgaard Christensen


Granitbelægning bliver mere glat, når den bliver våd, og det bliver endnu glattere, når en fugtig granitbelægning bliver dækket med is om vinteren. Det giver dårligere trafiksikkerhed i vådt føre, og når det fryser om vinteren.

Der har været ønsker om at reducere den tilladte hastighed op over bakken. Det er god idé og kan klares med to skilte, for eksempel med maksimalt 40 kilometer i timen.

Derved kan der passes på de mange gæster til Zoologisk Have.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce