Annonce
Frederiksberg

Hotel- og Restaurantskolen er flyttet på hotel

Annonce

Coronakrisen har forårsaget, at Scandic Falkoner har været lukket siden slutningen af marts og først genåbner 15. juni.

»Hvad stiller vi op med et tomt hotel,« tænkte man hos Scandic Falkoner og besvarede selv spørgsmålet: Man inviterer Hotel- og Restaurantskolen indenfor - omkostningsfrit. Hotellets mødelokaler kan bruges til teoriundervisning, og køkkenet kan bruges til praktisk undervisning.

Hos Hotel- og Restaurantskolen, der normalt holder til på Vigerslev Allé i Valby, takkede man straks ja. Her var man - grundet sundhedsmæssige afstandskrav - udfordret af pladsmangel. Skolen havde ikke plads i egne lokaler til at gennemføre hverken teoretisk eller praktisk undervisning. Derfor kom tilbuddet fra Scandic Falkoner meget belejligt.

Konkret betyder aftalen, at Scandic Falkoner dagligt har besøg af godt 60 elever. Det gælder både receptionist-, tjener- og ernæringsassistentelever.

Daniel Kirchhoff, kommunikationschef i Scandic, siger om samarbejdet, der varer frem til 12. juni:

»Vi er glade for at kunne hjælpe de dygtige elever med at færdiggøre deres uddannelse. For os giver branchesamarbejdet rigtig god mening. Det kan jo føre til endnu større tilknytning mellem os og skolen omkring eventuelle fremtidige aftaler om elevpladser på vores hoteller.«

[caption align="aligncenter" width="662"]

Praktisk undervisning foregår i hotellets køkken. - Foto: PR

[/caption]

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Frederiksberg

Almene familieboliger på toppen

Frederiksberg

Er haven for alle?

Annonce