Annonce
Historisk monument

Hvad er der blevet af Søndermarkens låge?

Den historiske gitterlåge ved indgangen til Søndermarken mangler. Men bare rolig, den kommer igen. Foto: Bo Børresen
Den bøvler med lidt "leddegigt", men bare rolig, Søndermarkens historiske jern-gitterlåge har det godt. Den er blot ved at gennemgå en nænsom renovering.
Annonce

Lågen er væk. Indgangsporten til Søndermarken for foden af Frederiksberg Bakke, hvor Roskildevej mødes med Pile Allé, har været væk siden midten af september.

Men bare rolig. Den historiske jern-gitterlåge har det godt. Den er blot ved at gennemgå en større renovering.

De to gamle lågefag blev pillet ned i uge 37 og gennemgår lige nu en omfattende renovering, som indebærer genopbygning af rustne partier (primært i bunden af lågefagene), gennemgang af ophæng og stabler samt en afrensning af gammel maling efterfulgt af genmaling.

Annonce

Tidligere kongeport

Det er ikke hvilken som helst gitterlåge ansvarlig arkitekt Jan Wulff har med at gøre. Faktisk har den spillet en helt central rolle i Frederiksbergs historie. Lågen - eller porten om man vil - blev oprindeligt opført for enden af Frederiksberg Allé ved udmundingen til Vesterbrogade helt tilbage i 1785. Porten var et synligt tegn på, at Frederiksberg Allé dengang var kongen og hoffets private allé.

Med tiden fik folket dog gradvist tilladelse til at benytte Frederiksberg Allé, og fra 1833 blev det tilladt for alle at færdes frit på alléen. Porten stod ikke længere aflåst og var mest af alt i vejen.

Der skulle dog gå yderligere 29 år, inden man fandt en ny og bedre anvendelse for gitterlågen. I 1862 blev porten således flyttet til sin nuværende placering som en smuk hovedindgang til Søndermarken.

I dag - mere end 150 år senere - er den 235 år gamle gitterlåge en vigtig og naturlig del af bybilledet på hjørnet af Roskildevej og Pile Allé - når den altså ikke lige er til tiltrængt behandling for "leddegigt". Lågen forventes genopsat i uge 49 - altså cirka på det tidspunkt, hvor vi åbner den første låge i julekalenderen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Debat

Affaldet hober sig fortsat op på Frederiksberg

DEBAT

Er der julelys på nettet, hr. minister?

Klumme

Som kornet i jorden

Debat

Mændenes kønskamp i den frederiksbergske folkeskole

Debat

Ligestilling på vejskilte og i lyssignaler

Klumme

Ild i uniformerne

Debat

S og EL: Sænk farten på Frederiksberg

Klumme

For to kroner leverpostej

Byliv

Falkebænkene er tilbage på Sankt Thomas Plads

Klumme

Klumme: Kvindernes læremester

Annonce