Annonce
Nytårshilsen

Hverdagslængsel på Frederiksberg

Line Vester Larsen. Pr-foto
Annonce

Nytårshilsen: Inden længe vender vi sidste side af 2020 og lukker endegyldigt et år, som på ingen måder blev som forventet.

Fra mit eget lille smørhul på Frederiksberg startede året med store forventninger, fordi det var å-r-e-t, hvor min bogdebut skulle lanceres. Min krimi – Hvepsestik – udspiller sig netop på Frederiksberg, og skæbnen ville det således, at den udkom på dagen, hvor Danmark lukkede og slukkede. Der er vist ingen tvivl om, at jeg aldrig glemmer lanceringsdatoen.

Da chokket havde lagt sig, blev det for mit vedkommende soleklart, hvorfor det er, at mit hjerte på 11. år banker for Frederiksberg – og hvad det er, der er forklaringen på, at min flirt med Frederiksberg har udviklet sig til et dybfølt kærlighedsforhold. Lad mig forklare.

Da jeg for over et årti siden rykkede teltpløkkerne op og med jysk muld under neglene drog til staden for at studere – hånd i hånd med min kæreste – var det selvfølgelig bare, indtil jeg var færdiguddannet. Men Frederiksberg tog så varmt imod os, at vi stadig den dag i dag sidder i et fast, frederiksbergsk jerngreb.


Alt det og meget mere h-v-e-r-d-a-g drømmer jeg om på mit Frederiksberg anno 2021

Line Vester Larsen


Da lockdown blev en realitet i foråret, forstod jeg endnu bedre, hvad det er, jeg virkelig værdsætter ved Frederiksberg – og hvorfor jeg glæder mig ubeskriveligt til et (#fingerscrossed) mere ’normalt’ år, om alt går vel.

Jeg glæder mig nemlig allermest til et helt normalt Frederiksberg med alt, hvad det indebærer, og kan i den henseende passende citere Dan Turèll for hans guldkorn: 'Mest af alt, holder jeg af hverdagen.'

Jeg må give Turèll ret i hans udsagn, for jeg længes så utroligt meget efter det hverdagsagtige Frederiksberg, hvor jeg kan spadsere rundt i en solstråle og overhøre brudstykker af verserende samtaler på caféerne, der summer af liv og latter. Og jeg kan slet ikke vente med at kunne smile stort uden et mundbind, når jeg en mandag morgen køber en ’wake-me-up-latte’ hos min lokale kaffepusher, som forhåbentlig har klaret sig igennem skærene i en svær tid. Mundbindets indtog har med syvtommersøm slået fast, hvor vigtig en del af interaktionen, der er forankret i ansigtets mimik.

Jeg smiler også allerede saligt ved tanken om, at min ældste søn forhåbentligt snart igen skal løbe rundt på grønsværen på Peter Bangs Vej og hæve armene i barnejubel over en fuldtræffer.

Endnu en hverdagslængsel er at kunne benytte de mange gode børnekulturtilbud med alt lige fra fantastiske teaterstykker og børnegudstjenester med stof til eftertanke, velekviperede biblioteker, der dufter af barndom til de grønne legepladser, (som jeg i øvrigt håber, vi får lov at bevare).

Selvfølgelig glæder jeg mig også til sæsonens lopperier, når vi i vores firkløverfamilie skal på loppemarked bag rådhuset med det overskudslager, der står opmagasineret i kælderen – sidstnævnte proppet til randen. (Ja, vi er vokset ud af vores lejlighed, og drømmer derfor også om ny bolig i det nye år.)

Og hvilken fryd det bliver at samles spontant med en flok venner efter fyraften og holde en fælles picnic i Landbohøjskolens Have med sushi og bobler. Hjerte, hvad vil du mere?

Alt det og meget mere h-v-e-r-d-a-g drømmer jeg om på mit Frederiksberg anno 2021. For det er den helt almindelige hverdag, jeg længes mest efter.

Med ønsket om et godt nytår!

Line Vester Larsen, forfatter og kommunikationskonsulent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Nikolaj Bøgh: Aveny-T permanent på finansloven

Debat

SF: Humor skal give en renere by

Debat

Corona-caffelatte-abstinenser hos de radikale?

Klumme

Revykongens villa

Annonce