Annonce
Frederiksberg

Hvidløg er gud: Fra forskrækkelse til forgudelse

I denne uge er det en rigtig stinker af en klumme, der er kommet fra Michael Engelbrechts hånd. Foto: Martin Sørensen
Annonce

Da jeg var dreng, lå der en rigtig tyk hvidløgsforskrækkelse over Danmark. Det var næsten grænseoverskridende, når der i en moderne kogebog stod: ”kanten af gryden gnides med et halvt fed hvidløg.” For hverken Frøken Jensen eller Ingeborg Suhr opererede med det ildelugtende sydeuropæiske løg. Faktisk er det ikke lykkedes mig at spotte et eneste lillebitte fed hvidløg i de to danske køkkenbibler. Madam Mangor er også klinisk renset for hvidløg.

Hvidløg var sådan noget, de spiste i de varme lande, og gårdkonerne stod og vejrede i luften som sporhunde, når de løb ind i vores lokale tyrkiske gæstearbejder, som det hed dengang.

Jo, der var vist noget mystisk ved ham. Det var nok hvidløg. Helt normalt lugtede han i hvert fald ikke.

Senere dristede enkelte sig til at putte et helt fed i en stor sammenkogt ret. Men så begyndte de udenlandske restauranter så småt at dukke op. En kinesisk på Gammel Torv og den italienske i Skindergade. Engang i 70’erne dukkede en tyrkisk restaurant op i Viktoriagade. Her kunne man ligesom i Izmir komme ud i køkkenet og kigge i gryderne – og lyset var også autentisk, nemlig neonrør på de hvidkalkede lofter.

Efterhånden havde de fleste danskere også været i Spanien og Italien en del gange og fundet ud af, at hvidløg ikke er dødeligt – heller ikke i større mængder. Jeg kunne dog stadig nogle år i selskabelig sammenhånd brillere med en ”gyser” fra en kinesisk kogebog: ”Man tager en svinemørbrad og 20 fed hvidløg.” Den var svær at stikke.

I vore dage er det ikke ualmindeligt ved private middagsselskaber, at der følger et helt bagt hvidløg med som garniture til stegen. Efter man først har fået tomatsalat med tzatziki, naturligvis.

Nogle påstår, at de ikke kan tåle hvidløg. Jeg har i min omgangskreds en fremtrædende politiker, der påstår, at hvidløg virker som Viagra og giver ham stor og langvarig erektion. ”Og det er der jo ingen piger, der kan lide i længden,” tilføjer han altid.

Jeg har nogle gange smuglet lidt hvidløg i sovsen, og det har da ikke haft nogen synlig virkning på ham, så måske er der tale om en placeboeffekt. Hvem ved?


I vore dage er det ikke ualmindeligt ved private middagsselskaber, at der følger et helt bagt hvidløg med som garniture til stegen. Efter man først har fået tomatsalat med tzatziki, naturligvis.


Og en del restauranter har ligefrem specialiseret sig i hvidløg. Det gælder f.eks. ”Knofel - Das Knoblauchrestaurant” i Wichertstraße 33 på Prenzlauer Berg i Berlin. Det er nogle blokke fra Kollwitz Platz, der nu er så tivoliseret, at bohemerne er rykket til kvarteret omkring Helmholtzplatz og længere nordpå. På Knofel kan man få Banditenspieße – Banditspyd, der rusker godt op i smagsløgene – og desserten holder også vampyrerne væk: Mynteis med hvidløg.

Et andet stamværtshus for hvidløgselskere er Garlic Queen på Reguliersdwarsstraat 27 i Amsterdam – ikke langt fra blomstermarkedet.

Min favorit udi hvidløgsrestauranter har jeg desværre alt for sjældent mulighed for at besøge.

Det er The Stinking Rose på Columbus Avenue i San Francisco – lige på kanten af China Town. Her kan man selvfølgelig få de berømte San Francisco-krabber og king size-bøffer, der svømmer i hvidløg, og så slutte af med ”Gilroy’s Famous Garlic Ice Cream” - is med hvidløg og chokoladesovs.

Selv om jeg har spist hvidløg mange steder i verden, har jeg endnu ikke smagt noget, der er stærkere end her på Frederiksberg. Bella Italia Pizzaria på H.C. Ørsteds Vej 42 tilbyder ekstra hvidløg på alle pizzaer. Den er så stærk, at de små hår rejser sig på hele min krop, og når man vågner næste morgen, har man lyst til at spytte sin tunge ud.

Men min yngste datter Helena, der ellers er et af de til mit kendskab mest kræsne mennesker i landet, beder altid om at få ekstra, ekstra hvidløg. Det skal jo smage af noget, som hun siger.

Men hun putter også 12 fed hvidløg i en skål tzatziki.

Ja, stik den Frøken Jensen.

Michael Engelbrecht

Michael Engelbrecht skriver om Frederiksberg - om kultur og politik, krydret med holdninger og analyser. Michael Engelbrecht er tidligere chefredaktør for Lokalavisen Frederiksberg. Han har stiftet og er formand for Opera Frederiksberg og producerer årligt cirka 15 koncerter. Indholdet i indlægget er skribentens egen holdning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Nye målebånd til kommunen

Løftet pegefinger

Københavns Politi inden udsigt til hedebølge: Vi er nødt til at stramme skruen

Debat

Opkald plads efter Bent Fabricius-Bjerre

Annonce