Annonce
Sundhed

Hvis coronaen rammer: Her er Frederiksberg Kommunes beredskabsvilla

Den velvoksne palævilla på Frydendalsvej husede indtil for nylig et kommunalt døgntilbud for udviklingshæmmede. Foto Bo Børresen
En palævilla på Frydendalsvej er udpeget som isolationsfacilitet. Den tomme ejendom står klar til at modtage beboere, hvis et større coronasmitteudbrud skulle finde sted på et af byens botilbud for udsatte.

På en sidevej til Frederiksberg Allé ligger en ubeboet villa. Den velvoksne palævilla på Frydendalsvej 13 husede indtil for et halvt års tid siden et kommunalt døgntilbud for udviklingshæmmede. Ejendommen er ejet af Landsforeningen Lev, men lejes af Frederiksberg Kommune.

- Og ja bygningen står ganske rigtigt tom for tiden, bekræfter formand for socialudvalget Flemming Brank (K), og skynder sig at tilføje:

- Heldigvis. Ejendommen indgår nemlig i beredskabet omkring coronasituationen, hvor den tænkes anvendt som isolationsfacilitet. Sker der et større udbrud af corona på et af kommunens botilbud for udsatte, så er det planen, at vi overflytter de smittede udsatte til villaen på Frydendalsvej. De har jo brug for hjælp i det daglige, så det er ikke en mulighed bare at flytte dem på hotel.

Annonce

Kommunale formål

Flemming Brank understreger, at det vil ske uden risiko og gener for naboer, hvis villaen på Frydendalsvej bebos af smittede udsatte:


Vigtigst er det jo, at ejendommen kommer frederiksbergerne til gode.

Flemming Brank


- Naboer vil selvfølgelig også blive orienteret om eventuelle forholdsregler. Men lad os håbe og tro på, at dette ikke bliver nødvendigt, siger han og fortsætter:

- Vigtigst er det jo, at ejendommen kommer frederiksbergerne til gode på bedst mulige måde. Derfor er det mest sandsynlige, at når coronasituationen normaliserer sig, så vil ejendommen fortsat skulle bruges til et tilbud på social- og sundhedsområdet. Aktuelt pågår en afklaring med bygningens ejer om den fortsatte brug af ejendommen til kommunale formål.

Annonce
Annonce
Politik

Kommunalvalget: SF's fem fokuskandidater

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Det er ufint at tage penge fra børn

Annonce