Annonce
Frederiksberg

Hvordan er livet i Brasilien? Ny bog lader børn og voksne dykke ned i lande verden over

Annonce

Sofie Maria Brands bog ‘Børn i andre lande’ henvender sig da også primært til 6-12 årige. Forældrene kan dog også sagtens blive klogere på fakta, familier og finurligheder fra de 13 lande, bogen besøger.

På spansk bliver Cuba kaldt ’El Crocodrilo’, fordi landet fra luften ligner en krokodille, afghanere elsker at flyve med drage, og i Nordgrønland står solen ikke op om vinteren. Det kaldes polarnat.

Børnebogen ’Børn i andre lande’ er fuld af vigtig viden (for nogen) og ligegyldig info (for andre). Hører dit barn til den videbegærlige slags, er bogen et sikkert hit.

Rygraden i den rigt illustrerede bog er imidlertid korte fortællinger om, hvordan det er at være barn i 13 vidt forskellige lande verden over. Fra Grønland og Rusland i nord over Tyskland og Frankrig i Centraleuropa til Brasilien og Tanzania i syd.

Hvert land beskrives over fire sider gennem to børnefortællinger - én fra landsbyen og én fra storbyen. Børnefortællingerne er opdigtede men baseret på virkeligheden.

(artiklen fortsætter under billedet ...)

[caption align="aligncenter" width="662"]

»Jeg har lagt et stort og grundigt arbejde i at fremstille børnenes hverdag i de forskellige lande så realistisk som muligt,« siger Sofie Maria Brand. - Foto: Bo Børresen

[/caption]

Annonce

Vidt forskellige vilkår

Gennem fortællingerne tegnes et billede af børnenes meget forskellige hverdage - fra skolegang over fritidsaktiviteter til skikke og højtider. Man får et tydeligt indblik i, at børn lever under vidt forskellige vilkår verden over. Vilkår der adskiller sig meget fra de, vi kender i Danmark.

Ni-årige Dennis fra Tanzania fortæller i bogen:

»Vi er 150 elever i min klasse, så mange af os er nødt til at sidde på gulvet. Der er ikke lærere nok, fordi flere og flere familier med børn flytter til byen. Jeg kan godt lide at gå i skole – på nær toiletterne. De har ingen døre. Det er jeg vant til derhjemme.«

Bogens forfatter, Sofie Maria Brand, der bor i Boyesgade ved Sankt Thomas Plads og har en baggrund som journalist og skolelærer, har tilegnet sig viden om de 13 lande via rejser og samtaler med lokale samt god gammeldags research. Den del har ifølge forfatteren været temmelig omfattende:

»Det har været et kæmpe researcharbejde. Det tog mig halvandet år at skrive bogen. Jeg har lagt et stort og grundigt arbejde i at fremstille børnenes hverdag i de forskellige lande så realistisk som muligt.«

(artiklen fortsætter under billedet ...)

[caption align="aligncenter" width="662"]

Sofie Maria Brand, der bor i Boyesgade ved Sankt Thomas Plads og har en baggrund som journalist og skolelærer, har tilegnet sig viden om de 13 lande via rejser og samtaler med lokale samt god gammeldags research. - Foto: Bo Børresen

[/caption]

Annonce

Datter med på sidelinjen

Foruden at trække på sin journalist- og skolelærerbaggrund har Sofie Maria Brand haft hjælp fra hjemmefronten i skikkelse af sin 12-årige datter, Hilde:

»Hilde har været rigtig god at have med på sidelinjen. Hun har givet ris og ros og været katalysator for, at bogens beskrivelser er spændende og sjove for børn i 6-12 års alderen,« fortæller Sofie Maria Brand.

Fortællingerne i ’Børn i andre lande’ krydres med faktabokse om de enkelte lande med traditionelle oplysninger om befolkningstal, hovedstad, sprog, møntfod og styreform, men også mere utraditionelle som dyreliv og madtraditioner.

Desuden er der en faktaboks om det enkelte lands historie, og så kan man lære at tælle til ti på de 13 landes hovedsprog.

[caption align="aligncenter" width="662"]

Sofie Maria Brand: ’Børn i andre lande’, illustrationer af Rasmus Juul, 64 indbundne sider, udkom 17. marts 2020 på Forlaget Gyldendal, vejl. udsalgspris 199,95 kroner. - Foto: PR

[/caption]

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Frederiksberg

Almene familieboliger på toppen

Frederiksberg

Er haven for alle?

Frederiksberg

Skolehaverne skal prioriteres

Annonce