Annonce
Klumme

Ild i uniformerne

Sabotageaktionerne fandt også sted på Frederiksberg. I Allégade 8 blev ødelæggelsen af Grauballe & Co Uniformfabrik en realitet 25. november 1943. Foto: Nikolaj Bøgh
Annonce

Besættelsestiden var en meget dramatisk periode i Frederiksbergs historie, og her i byen foregik der en lang række sabotageaktioner og likvideringer rettet mod tyskerne og deres håndlangere i besættelsens sidste år. Det var først og fremmest modstandsgruppen Holger Danske, der opererede på Frederiksberg, hvor flere af gruppens nøglepersoner stammede fra, heriblandt brødrene Carl, Børge og Ove Munck. Carl Munck ejede Stjerne Radio i Istedgade, hvor Holger Danske fik sin spæde start, og han boede i Smallegade. Broren Ove omkom under bombardementet af den franske skole 21. marts 1945, mens han forsøgte at redde sin syvårige datter ud af ruinerne.

I modsætning til den anden store modstandsgruppe, BOPA, som var domineret af kommunister, så var Holger Danske præget af konservative eller borgerlige modstandsfolk. Kernen i gruppen var tidligere finlandsfrivillige og medlemmer af den nationalkonservative forening Nationalt Værn, men meget få af de aktive var egentligt partipolitisk engagerede.

Holger Danskes første store sabotageaktion, som blev et afgørende vendepunkt i modstandskampen, var sprængningen af Forum 24. august 1943, og herefter udførte gruppen i forskellige konstellationer frem til besættelsens slutning omkring 100 sabotageaktioner og 200 stikkerlikvideringer. 64 Holger Danske-folk blev dræbt i modstandskampen. En af de mange sabotageaktioner, der foregik på Frederiksberg, og en af de tidlige af slagsen, var ødelæggelsen af Grauballe & Co Uniformfabrik i baghuset bag Allégade 8 25. november 1943.


Da aktionen begyndte, tændte sabotagevagterne samtidig gårdens projektører, så sabotørerne ingenting kunne se.

Nikolaj Bøgh


Firmaet beskæftigede omkring 100 mand, og 75 procent af produktionen var uniformer til tyskerne. Fremgangsmåden ved sabotagen var en kombination af bombe- og skyttehold. De omringede fabrikken og stillede skytter op på passende steder. På et givet signal blev der kastet spræng- og brandbomber ind ad fabrikkens vinduer. På dette tidspunkt var virksomheder, der producerede til tyskerne, udmærket klar over risikoen for sabotage, og Grauballe & Co beskæftigede to sabotagevagter døgnet rundt.

Da aktionen begyndte, tændte sabotagevagterne samtidig gårdens projektører, så sabotørerne ingenting kunne se. Herefter skød de til måls efter projektørerne og slukkede også et par stykker. Sabotagevagterne forsøgte så at slukke ilden i bygningen, hvilket dog ikke var muligt for dem, hvorefter de flygtede. Bygningen blev stærkt ødelagt og et stort antal tyske uniformer gik op i røg. I lighed med mange andre sabotageaktioner var den langtfra afgørende for den tyske krigsindsats, men den forsinkede og besværliggjorde krigen for dem, og både indadtil og udadtil betød sabotagen meget for stemningen og for opfattelsen af Danmarks rolle i anden verdenskrig.

Annonce
Annonce
Debat

Affaldet hober sig fortsat op på Frederiksberg

Annonce
Annonce
Debat

Vi skal bevare Hospitalsgrundens grønne præg

Annonce
Forsiden netop nu
LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

DEBAT

Er der julelys på nettet, hr. minister?

Klumme

Som kornet i jorden

Debat

Mændenes kønskamp i den frederiksbergske folkeskole

Klumme

Ild i uniformerne

Debat

S og EL: Sænk farten på Frederiksberg

Klumme

For to kroner leverpostej

Byliv

Falkebænkene er tilbage på Sankt Thomas Plads

Klumme

Klumme: Kvindernes læremester

Annonce