Annonce
Klumme

Jeg går helt fra snøvsen

Michael Engelbrecht. Arkivfoto
Annonce

Benny Andersen skrev for mange år siden en lille bog om Snøvsen, som var meget ensom, fordi alle gik fra ham. Meget sødt og meget pædagogisk.

Men de færreste ved, hvad en 'snøvs”' egentlig er, selv om vi på Frederiksberg altid praler af vores bondske fortid: En snøvs er den øverste del af en kornsæk, altså den over snoren, der bandt sækken til. Hvis man havde sjusket og bundet knuden dårligt gik sækken fra snøvsen, og kornet væltede ud. Heraf ordbilledet af en person, der ikke har hold på sig selv.

'At have rent mel i posen' er også et landligt udtryk. Tidligere betalte bønderne afgift, når de kørte varer til byerne. Hos os lå toldboden ved Damhussøen, og da en del varer – ligesom i dag – var belagt med ekstra afgift, gemte de snu bønder de dyre varer ned i melsækkene. Tolderne stak derfor spidse stænger ned i sækkene for at afsløre eventuel contrabande.

Fra vikingetiden har vi udtrykket 'At gå over stregen' = at gå for langt og krydse grænserne mellem mennesker. Oprindeligt var der tale om den streg, der blev ridset i jorden som kampplads under en duel. Når man således gik over stregen og ind i ringen, var man klar over, at det kunne få konsekvenser.

'At være i kridthuset' – hvad en del politikere sikkert gerne ville være i disse dage - altså være populær eller elsket – det udtryk kendes helt tilbage til middelalderen. Et kridthus er en cylindrisk metalbeholder delt i to rum med hvert sit låg. Det ene rum var beregnet til opbevaring af kridt til regnskabsføring på en tavle, og i det andet rum kunne man have småpenge. Man gemte dog også kærlighedsgaver i æskerne. Altså så længe at man holdte af vedkommende. Så røg ens gave ud af æsken – og en andens gave røg måske ovenikøbet i. Man var ikke længere i kridthuset.

'At leve på en stor fod' – betyder at være en ødeland – og ikke at man bruger nummer 47 i sko. Udtrykket kendes fra middelalderen og skal tages helt bogstaveligt. Det handlede om snabelsko, som især blev anvendt i 1300- og 1400-tallet. Praleriet var så udtalt, at kongen udstedte nøje regler: Almindelige borgere måtte kun bære sko med 6 tommer lange næser, baroner 12 tommer og grever helt op til 24 tommer snabelsko. De sko har ikke været moderne siden Steppeulvene med Eik Skaløe havde deres 'violette snabeltyrkersko på'.

Mange udtryk går helt tilbage til Bibelen. For eksempel 'Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.' (Matt 19:24.) Nåleøjet er en lille dør ved siden af byporten, som man mod gode ord og betaling kunne komme ind af, når porten var lukket for natten. Men det siger sig selv, at en godt belæsset dromedar kun med vanskelighed kunne komme gennem 'nåleøjet'.

Hvis man i disse covid19-tider skulle dø af kedsomhed, så 'opgiver man ævred'. Det er også et gammelt bondeudtryk. Ævred var det hegn, der stod rundt om landsbyens fællesareal, og når der var høstet, rev man det ned, så dyrene kunne æde, hvad der måtte være tilbage af stubbe og græs.

Når vi nu er i den morbide ende, så kunne man tro, at talemåden 'bide i græsset' også hører til på landet. Men dette billede stammer faktisk fra Homers 'Iliaden' fra cirka 800 f.Kr. og bruges af kong Agamemnon om dem, der er faldet i krig, som i dødskampen bider i jorden. På tysk hedder det tilsvarende 'ins Gras beissen', på fransk 'mordre la poussière' og på engelsk 'bite the dust', som mange sikkert husker fra Eddie Murcury og Queen.

Men ellers hører man næsten hver søndag en sportsjournalist beskrive et stort nederlag i fodbold med det 2800 år gamle udtryk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

På kvalmestadiet

Debat

Lad os mødes i de lokale butikker og caféer

Debat

Mænds (ringere) sundhed

Debat

Affaldet hober sig fortsat op på Frederiksberg

Debat

Vi skal bevare Hospitalsgrundens grønne præg

DEBAT

Er der julelys på nettet, hr. minister?

Klumme

Som kornet i jorden

Debat

Mændenes kønskamp i den frederiksbergske folkeskole

Debat

Ligestilling på vejskilte og i lyssignaler

Annonce