Annonce
Debat

Kære Frederiksberg Kommune, bevar Brumbazzen - vil I ikke nok?

- Prisen på børns trivsel bør aldrig overskygges af husleje, og at dette kan komme på tale om en institution som Brumbazzen er hjerteskærende og tragisk, skriver forældreparret. Foto Bo Børresen
Annonce

At sende sit barn i institution i mange timer om dagen er en tillidserklæring uden lige.

Man ved ikke hvad der foregår det øjeblik man har vinket farvel til sit barn, og det giver mange søvnløse nætter og bekymringstanker hvis barnet ikke trives.

Derfor er det så ufatteligt vigtigt at bevare og værne om institutioner som netop Brumbazzen. Vi vil vove at påstå, at en bedre børnehave findes ikke på Frederiksberg.


Vi vil vove at påstå, at en bedre børnehave findes ikke på Frederiksberg

Netina Lund Jensen og Thomas Munch Nielsen, Pile Allé 7L


Tryghed, nærvær, glæde, overskud og interesse i børnene er blot nogle af de ord, der beskriver Brumbazzen, dens pædagogerne og medhjælperne. Egenskaber der er så vigtige når det kommer til børn, og ikke mindst den institution de går i og de mennesker der tager sig af dem.

Vi kan forstå, at Brumbazzen er til diskussion på budgettet for Frederiksbergs institutioner, og vi finder det rystende og hjerteskærende at man sætter budgetter højere end børns trivsel. Højere end vores barn.

Brumbazzen er unik fordi den "kun" er en børnehave, og ikke en integreret institution, og netop derfor valgte vi at vores Alice skulle gå der. Hun kom fra en lige så unik og ekseptionel god vuggestue, og på trods af at vi havde flere integrerede institutioner med ganske fine ry i vores nabolag, valgte vi at lytte til vores mavefornemmelse og valgte Brumbazzen. Og vi har aldrig fortrudt. Vores datter elsker sin børnehave, og den måde hun udvikles menneskeligt, sprogligt og ikke mindst medmenneskeligt er utroligt. Og det ville ikke ske i en institution med mange børn i alle aldre, det sker fordi Brumbazzen er som den er.

Nej, I burde hellere kigge på at skabe flere børnehaver som Brumbazzen fremfor at fjerne dem.

Prisen på børns trivsel bør aldrig overskygges af husleje, og at dette kan komme på tale om en institution som Brumbazzen er hjerteskærende og tragisk.

Så vil I ikke nok være søde at bevare børnehaven, Brumbazzen? Det vil betyde uendeligt meget for os som forældre og ikke mindst for vores datter, Alice.

Med mange håb og ønsker om, at I lytter til os.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Er den lokale idræt bange for børn?

Politi

Cyklist skubbet af cyklen på Howitzvej

Debat

Tillid forpligter

Klumme

Historiens store viskelæder

Klumme

Septembers himmel

Nyåbnet

Ny frisørsalon: Bliv smuk på spansk

Kronik

KRONIK: Bag den gule trøje

Debat

Fantastisk for idrætten på Frederiksberg

Miljø

53 nye elbusser på vej

Debat

Nej til p-kælder – ja til ny høring

Annonce