Annonce
Frederiksberg

Kære politikere, glem nu ikke os i 9. klasse

»Jeg forstår godt, at lærerne har travlt med de mindre elever, som fylder mere, fordi der skal være færre elever i klasselokalerne. Men nu må tiden være inde til at prioritere afgangsklasserne,« pointerer Martha Arlund, 9. klasseselev på Ny Hollænderskolen. - Foto: Carsten Arlund
Annonce

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Martha Arlund, Allégade 24A

Jeg hedder Martha. Jeg går i 9. klasse på Ny Hollænderskolen på Frederiksberg. Nu har alle 9. klasser ikke været i skole i cirka fem uger. Der har været en masse Teams-møder, læsning og ikke mindst en stor usikkerhed. Hvornår må vi komme tilbage?

Det er svært at gå i skole hjemmefra. Fagligt er det langt fra det samme som klasseundervisningen. Men det er først og fremmest svært at være væk fra alle sine venner. Før corona var planen, at vi skulle nyde den sidste tid sammen så meget så muligt. Vi skulle til eksamen, holde fester, skolebal, sidste skoledag og demission.

Efter Mette Frederiksens første pressemøde vidste vi ikke, at vi kom til at give afkald på alt det. Først var der to uger, så fire uger, så otte uger, og seneste udmelding er, at vi måske slet ikke kommer tilbage skolen og til de venner, vi har brugt ti år af vores liv sammen med.

Jeg forstår godt, at lærerne har travlt med de mindre elever, som fylder mere, fordi der skal være færre elever i klasselokalerne. Men nu må tiden være inde til at prioritere afgangsklasserne, vores vigtige, sidste skolegang og vores sociale behov.

Tænk kreativt. Lad os komme i skole om eftermiddagen – eller send 0.-5. klasserne på tidlig sommerferie eller undervis dem udendørs. De har mange år endnu til at indhente det forsømte. Vi fortjener en ordentlig afslutning på vores skolegang.

Afgangsklasserne er blevet en kastebold mellem lærernes faglige organisationer og politikerne, mens vi er overladt til hjemmeundervisning og ensomhed. Det kan I ikke være bekendt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Vanvidsbilisme skal straffes langt hårdere

Debat

Mænds (ringere) sundhed

Debat

Affaldet hober sig fortsat op på Frederiksberg

Debat

Vi skal bevare Hospitalsgrundens grønne præg

LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

DEBAT

Er der julelys på nettet, hr. minister?

Klumme

Som kornet i jorden

Debat

Mændenes kønskamp i den frederiksbergske folkeskole

Debat

Ligestilling på vejskilte og i lyssignaler

Klumme

Ild i uniformerne

Debat

S og EL: Sænk farten på Frederiksberg

Annonce