Annonce
Navne

Kampdag: Kvindesagsforkæmperen Mathilde Fibiger

Mathilde Fibigers er en af de få kvinder, der har fået opkaldt en vej på Frederiksberg efter sig. Foto: Bo Børresen
Mathilde Fibigers debutroman vakte stor opsigt ved at fremsætte banebrydende tanker om kvindens frigørelse og hendes begrænsede muligheder for uddannelse, udvikling og uafhængighed.

Det er begrænset, hvor mange veje, gader og pladser på Frederiksberg, der er opkaldt efter kvinder. En af undtagelserne er Mathilde Fibigers Vej, midt imellem Godthåbsvej og Tesdorpfsvej.

Mathilde Fibigers Vej er opkaldt efter forfatterinden og kvindesagsforkæmperen, Mathilde Lucie Fibiger (1830-72). Hendes debutroman 'Clara Raphael - Tolv breve', der udkom i 1851, vakte stor opsigt ved at fremsætte banebrydende tanker om kvindens frigørelse og hendes begrænsede muligheder for uddannelse, udvikling og uafhængighed.

Bogen fik stor indflydelse på kvindebevægelsen. Af samme grund regnes Mathilde Fibiger ofte som Danmarks første kvindesagsforkæmper. Hun blev inviteret til at være medlem af Dansk Kvindesamfund fra dets stiftelse i 1871.

I 1970 oprettede Dansk Kvindesamfund en pris. 'Mathildeprisen', som naturligvis er opkaldt efter Mathilde Fibiger, gives til kvinder, mænd, organisationer, virksomheder og andre, der på afgørende måde arbejder for gennemførelsen af den fulde retslige og faktiske ligestilling mellem kvinder og mænd.

Annonce

Danmarks første kvindelige telegrafist

Mathilde Fibiger voksede op på Frederiksberg som den yngste i en børneflok på ni. I 1846 købte hendes far, oberstløjtnant Johan Adolph Fibiger, en grund ud mod Frederiksberg Bredegade på den gamle Jochum Rohdes Gård.

Indtil 1864 forsørgede Mathilde Fibiger sig som lærerinde, hvorefter hun lærte telegrafi og blev Danmarks første kvindelige telegrafist. Hun døde i Aarhus i 1872 blot 41 år gammel.

Mathilde Fibigers Vej blev anlagt på det nordvestlige Frederiksberg i 1929-30 og navngivet 29. april 1929.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce