Annonce
Kronik

KRONIK: Bag den gule trøje

"Det er bestemt ikke fordi det pædagogiske personale ikke vil børnene, tværtimod. De har bare ikke tiden", skriver Christina Sylvest-Noer i denne første af i alt fire kronikker. (Privatfoto)
Christina Sylvest-Noer fra Frederiksberg er mor til tre, og aktivist i Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen. Christina skriver på FrederiksbergLIV.dk og i Frederiksberg Bladet i de kommende uger med fokus på bevægelsens arbejde for endnu bedre minimumsnormeringer i kommunens daginstitutioner samt masser af perspektiver på det gode børneliv.
Annonce

Idet jeg lukker lågen bag mig, kan jeg mærke hvordan knuden i maven vokser sig større, større end den plejer at være. Det er aldrig helt godt men idag er den direkte gal.

Jeg fisker mobilen frem fra lommen og taster nummeret til min specialemakker. To minutter senere lægger jeg på, tørrer øjnene og griber fat om lågens håndtag. Da jeg igen træder ind på min søns stue, prydet med farvestrålende unikummer produceret af små kreative størrelser, er det med en skuespilpræstation der er en Oscar værdig.

“Mit møde er aflyst så ved du hvad skat, vi kan holde en fridag i stedet” lyver jeg.

Min lille dreng laver et glædeshop, kaster bilen fra sig og løber afsted. Mine øjne møder pædagogens. Den enlige pædagog på stuen, som for kort tid siden meddelte mig at hendes ene kollega var syg, og da den anden kollega var på kursus, så var det lidt usikkert hvem der egentlig skulle være på stuen sammen med hende og de 19 børn.

Annonce

Ildsjæle lades i stikken

Jeg har meget respekt for hende og hendes kollegaer, for magen til ildsjæle skal man lede længe efter. Hun og de andre kæmper virkelig men jeg kan simpelthen ikke overlade mit barn til hende i dag, det er alt for utrygt. Sådan gik det til, at mit barn fik en fridag, at jeg påtog mig nattearbejde med specialet og jeg efterlod 18 børn hos én pædagog.


En fremrykning er selvfølgelig kærkommen men så længe udregningen ikke er baseret på de reelle tilbragte timer med børnene og på den enkelte institutions niveau, så er Frederiksbergs børn ikke andet end tal på et stykke papir der på ingen måde afspejler den virkelighed der er i daginstitutionerne

Christina Sylvest-Noer


Historierne bag de gule trøjer fra forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen er mange. Det, der særligt kendetegner os er, at vi på nært hold har set og oplevet virkeligheden i daginstitutionerne.

Vi har set børn der ikke trøstes, ikke mødes med omsorg og at det, der skulle være et trygt og udviklende læringsmiljø bliver til opbevaring af børn, mens mor og far er på arbejde. Som forældre har vi oplevet vores børn udvise tegn på mistrivsel, overbelastning og stress. Der er fundet bidemærker og blå mærker på børnene, som med sikkerhed har udløst en stor gråd og behov for trøst, men som man som forældre tvivler på, overhovedet er blevet givet.

Det er bestemt ikke fordi det pædagogiske personale ikke vil børnene, tværtimod. De har bare ikke tiden. En af de helt store årsager til dette er, at der er alt for lidt personale til for mange børn, hvilket skaber dårlige normeringer.

Derfor kæmper forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen for at der laves minimumsnormeringer i danske daginstitutioner, normeringer i børnehøjde. Hvorfor de skal være i børnehøjde vender jeg tilbage til. Lad mig først give et indblik i den lokale situtation her på Frederiksberg.

Annonce

Forstå papirsnormeringer

Frederiksberg er den kommune i Storkøbenhavn, som har de dårligste normeringer i sine daginstitutioner. Det gælder både på papiret og ude i hver enkelt institution.

Særligt det med papirsnormeringer er vigtigt at forstå. De normeringer Frederiksberg kommune på papiret har, er udregnet ud fra den model som Danmarks Statistik benytter. Modellen er baseret på bruttotal, som medregner ledelsen, personale på afspadsering, på kurser, som er fraværende pga sygdom osv. Altså medregner modellen medarbejdertimer, som ikke er timer tilbragt med børnene. Derfor er det reelle billede i daginstitutionerne et helt andet og det er nu engang sådan at det er kun de voksne børnene selv kan se, der tæller.

Der er netop indgået budgetforlig hvor det blev besluttet at fremrykke “indførslen af minimumsnormeringer” til 2022 på Frederiksberg.

En fremrykning er selvfølgelig kærkommen men så længe udregningen ikke er baseret på de reelle tilbragte timer med børnene og på den enkelte institutions niveau, så er Frederiksbergs børn ikke andet end tal på et stykke papir der på ingen måde afspejler den virkelighed der er i daginstitutionerne.

"Historierne bag de gule trøjer fra forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen er mange. Det, der særligt kendetegner os er, at vi på nært hold har set og oplevet virkeligheden i daginstitutionerne" skriver Christina Sylvest-Noer fra Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen

// redigeret af Jesper Gisli

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Kender du, eller er du manden, der fik hjertestop på hjørnet mellem Finsensvej/Sønderjyllandsvej Alle 9. juli?

Klumme

Hovsa, hvor blev retssikkerheden lige af?

Klumme

Byen & Præsten

Debat

Vestfrederiksberg har brug for mere fokus

Debat

Lad os styrke trafikkulturen

Hæder

Lisbeth og Ole er årets nytænkende købmænd

Trafik

Rift om pladserne som skolepatrulje

Annonce