Annonce
Corona

Lokalt gymnasium går på YouTube til orienteringsaften

Trods coronarestriktioner har NEXT Københavns Mediegymnasium på Frederiksberg fundet et digitalt alternativ til de orienteringsaftener, der vanligt finder sted i løbet af januar. Foto: Morten Holtum
Annonce

NEXT Københavns Mediegymnasium på Frederiksberg plejer at åbne dørene op for massevis af unge og deres forældre i løbet af januar - men det bliver ikke tilfældet i år grundet coronarestriktioner.

Dog forhindrer det ikke gymnasiet i at informere de nysgerrige uddannelsessøgende og få det bedste ud af situationen. De tre orienteringsaftener bliver nemlig flyttet over på YouTube, hvor interesserede kan sidde derhjemme og opleve en livesending fra gymnasiet på Julius Thomsens Gade.

- Jeg er sikker på, at vi nok skal give vores gæster en god oplevelse, og som mediegymnasium er det helt i tråd med vores DNA at bruge den digitale teknologi som alternativ til den fysiske verden. Vi har både undervisere og elever, der er rigtig gode til at producere medieprodukter, så i virkeligheden bliver vores orienteringsaftener i år et godt eksempel på, hvad vi fagligt står for og kan, forklarer Rasmus Dietz, rektor for NEXT Københavns Mediegymnasium, i en pressemeddelelse.

Programmet består blandt andet af interviews med rektoren, eleverne og underviserne, der alle vil fortælle om gymnasiet. Gæsterne vil desuden få muligheden for at tilgå såkaldte breakout-rooms, hvor de kan høre om de forskellige studieretninger på gymnasiet.

De online orienteringsaftener på YouTube løber af stablen 12., 21. og 28. januar klokken 19. Læs mere og tilmeld dig på nextkbh.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Frederiksberg

En tester af planlægning

Sundhed

Snup en lyntest ved Meny på Nordens Plads

Debat

Noget godt har coronaen gjort

Kultur

Aveny-T mister milliontilskud

Debat

Konservativ ordentlighed?

Annonce