Annonce
Frederiksberg

Mænd mødes hver anden uge, vil du med?

Mænds Mødesteder på Frederiksberg efterlyser flere medlemmer. Arkivfoto: Martin Sørensen
Annonce

Domus Vista: For et par år siden startede en lokalafdeling af Mænds Mødesteder på Frederiksberg, hvor herrerne i deres bedste alder tager på ture sammen, laver mad, snakker og de har også lavet nogle flotte bænke, som står ved Medborgercentret Domus Vista på Nordens Plads.

Mænds Mødesteder på Frederiksberg efterlyser nu andre mænd, som har lyst til at blive medlem i foreningen specielt til ’Samtale-gruppen’, hvor livet og hvordan det går med den enkelte vendes på en god og ordentlig måde i trygge rammer.

Samtalegruppen tæller lige nu tre medlemmer, der mødes hver 14. dag fra kl. 19.00-21.00 i Medborgercentret i Domus Vista, hvor man låner et mødelokale.

Mødet starter med en runde, hvor man fortæller, hvordan det går, og så går man ellers i gang med aftens emne, som f.eks. kunne være ’En ting som jeg gerne vil eje’, ’Hobby og fritidsinteresser’, ’fobier’, ’medvind og modvind i livet’ og ’liv og død’.

Før aftenen slutter vælges der en mødeleder til næste møde.

Har du brug for flere oplysninger, så kan du kontakte Michael Dehn på mobil: : 52 58 70 50 eller mail: michaeldehn6@gmail.com

Man er velkommen til at kigge forbi. Et medlemsskab af foreningen til alle aktiviteter koster 200 kroner om året.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Frederiksberg

En invitation til Godthåbsvej

Frederiksberg

Fremtidssikret låseforretning

Annonce