Annonce
112

Mand anholdt med et kilo hash på sig: Betjente opsnusede bogstavelig talt, at noget var galt

Betjente med "politinæse" kom på sporet af en mand, som bar rundt med cirka 1.000 gram hash. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I sidste uge blev tre nærbetjente opmærksomme på en person, der opførte sig mistænkeligt i metroen mellem Flintholm og Fasanvej Station.

To af betjentene var uniformerede, mens den tredje var i civil. Det var tydeligt, at manden havde ekstra opmærksomhed rettet mod de to uniformerede betjente. Det studsede betjentene over, og da manden steg af metroen på Fasanvej Station, fulgte de tre betjente efter.

Den civilklædte betjent gik hen i nærheden af manden. Her kunne han tydeligt fornemme, at manden lugtede af hash. Betjentene sigtede derfor manden for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Da de visiterede ham på stedet, fandt de cirka 1.000 gram hash.

Manden, der er 32 år, blev anholdt og senere fremstillet i grundlovsforhør. Her viste det sig, at han er kendt for lignende forhold fra tidligere. Efter grundlovsforhøret blev manden varetægtsfængslet i to uger.

Se, det kan man kalde "politinæse", når den er bedst ...

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Klumme

Barnets 10 bud

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Skal vi glæde os til byens nye vandværk?

Debat

Fri os for granitfliser

Debat

Når de røde kommer

Debat

Børnevelfærd før profit

Annonce