Annonce
Byliv

Med motorsav som tryllestav: Træskulptør vækker dødt bøgetræ til live

Peters ansigt begynder så småt at tage form. Allan Bo Jensen har arbejdet fuldtid som træskulptør i mere end 30 år. Foto: Bo Børresen
Et bøgetræ med svamp ved Storm P.'s gravsted på Frederiksberg Ældre Kirkegård har den seneste uges tid gennemgået en forvandling til tegneseriefigurerne Peter & Ping. Magikeren hedder Allan Bo Jensen. Han har ingen tryllestav men derimod en motorsav.

Hverken Storm P. eller et stort bøgetræ ved hans gravsted på Frederiksberg Ældre Kirkegård har levet forgæves.

Mens multikunstneren Robert Storm Petersen begejstrede den ganske nation i den første halvdel af 1900-tallet med sit skuespil, sit forfatterskab, sine skæve opfindelser og ikke mindst med sine tegneserier og såkaldte "fluer" indeholdende spidsfindige betragtninger om ’livets små sandheder’, så har et "dødsdømt" bøgetræ ved hans gravsted fået nyt liv.

Frederiksberg Kommune har haft det ene af de to store bøgetræer ved Storm P.'s gravsted på Frederiksberg Ældre Kirkegård under observation i flere år grundet svampeangreb. Man var simpelthen bange for, at det enorme træ med tiden ville bukke under for svampeangrebet og styrte til jorden.

En fældning lå lige for. Men i stedet for at fælde det syge træ, har man topkappet og stynet det til en højde af godt tre meter, så det ikke længere udgør en fare. Og så har man hidkaldt den fynske træskulptør Allan Bo Jensen.

Annonce

Go'dav mand motorsav

Allan skærer i træ. Det har han gjort professionelt i mere end 30 år. Med sin motorsav skaber han figurer af alverdens slags. Imponerende vellignende figurer. Størstedelen af opgaverne skaber han af store stammer og bjælker.

Foto: Bo Børresen

Opgaven på Frederiksberg Ældre Kirkegård skiller sig ud fra normalen. Blandt andet fordi bøgestammen bliver stående på roden. Ikke at Allan ikke har prøvet det før. Det har han - også på kirkegårde for den sags skyld. Men opgaven er omfangsrig og løfter sig på flere måder fra gennemsnittet.

- Den her bøgestamme er noget hårdere, end hvad jeg er vant til at arbejde med. Hårdere end frisk eg. Mine motorsave er kommet på overarbejde. Det hele tager noget længere tid end normalt, fortæller 65-årige Allan Bo Jensen i en frokostpause.

Annonce

Peter & Ping bagfra

Også motivet, Storm P.'s berømte makkerpar Peter & Ping, udfordrer den rutinerede træskulptør fra Hårslev på Nordfyn:

Foto: Bo Børresen

- Jeg skal gøre Storm P.'s én-dimensionelle tegneseriefigurer tre-dimensionelle. Der er jo sådan set ikke rigtig nogen, der ved, hvordan Peter & Ping ser ud bagfra. Men det må jeg jo finde ud af. Det er træet med til at bestemme, siger den skæggede fynbo og slår nogle streger på den store bøgestamme, inden han trækker sin velvoksne motorsav i gang igen.

Frokostpausen er forbi.

Sidste nyt: Fredag eftermiddag var Peter stort set lavet færdig, mens der skal skæres lidt dybere ind omkring Ping. Derefter mangler nogle få finpudsninger, hvorefter Peter & Ping skal brændes de steder, hvor de skal være mørke. Allan forventer at være tilbage på tirsdag og udføre de sidste ting.

Sådan så træskulpturen ud fredag eftermiddag. Ping manglede stadig lidt. Foto: Bo Børresen
Foto: Bo Børresen
Foto: Bo Børresen
Foto: Bo Børresen

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Klumme

Barnets 10 bud

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Skal vi glæde os til byens nye vandværk?

Debat

Fri os for granitfliser

Debat

Når de røde kommer

Debat

Børnevelfærd før profit

Annonce