Annonce
Kendt på Frederiksberg

Monique: Indfør morgensang i alle institutioner og virksomheder

Foto: Bo Børresen

Færdiggør sætningerne ...

Det, der optager mig mest lige nu, er ... at få skrevet min første børnebog færdig.

Jeg kan absolut ikke ... holde ud at høre om mishandling af dyr. Det gør mig så ked af det og så vred på samme tid.

Annonce

Hvis jeg blev borgmester, var det første, jeg ville vedtage ... morgensang i alle institutioner og virksomheder, for man kan ikke undgå at blive i rigtig godt humør, når man synger - specielt når man synger sammen. Det er en god måde at starte dagen på.

Det bedste ved Frederiksberg er ... - udover dens skønhed - at jeg føler, at jeg hører til her. Da min far kom til Danmark fra Egypten, var hans første bolig på Wilkensvej 36. Jeg blev født på Frederiksberg Hospital, og mine forældre blev gift på Frederiksberg Rådhus. Min far ligger begravet på den smukke gamle Frederiksberg Kirkegård, og jeg besøger ham mindst en gang om ugen. Jeg elsker bare den ro, der er der.

- Det, der optager mig mest lige nu, er at få skrevet min første børnebog færdig, fastslår Monique. Foto: Bo Børresen

Det menneske, jeg beundrer mest, er ... min elskede far Dimitri, der desværre ikke er her mere. Han var det sødeste, kærligste, smukkeste, mest omsorgsfulde, intelligente og sjove menneske, jeg nogensinde har mødt.

Jeg bliver glad, når ... jeg føler, at jeg kan gøre og gør en forskel for andre. Det være sig, når jeg synger, eller når jeg har klienter i terapi - eller at give en god ven et godt råd.

Jeg bliver ked af det, når … jeg oplever, at vi ikke kan finde ud af at opføre os ordentligt over for hinanden - både ude i virkeligheden og på de sociale medier.

Hvis jeg skulle bagtale mig selv, ville jeg sige ... at jeg er utrolig stædig og utålmodig. Jeg arbejder på det.

Monique Spartalis

Født 16. februar 1966 (55 år)

Her boet på Vesterbrogade siden 1993

Sangerinde og psykoterapeut samt skaber af børne-appen 'Monique’s Verden'

Storhittede tilbage i 1991 med sangen ’Tell Me Why’ og har desuden indsunget titelmelodien til det populære børnealbum ’Tangokat’

Mit bedste klimaråd er ... at forsøge at spise mindre kød, da kødproduktion er en af de store klimasyndere. Jeg har ikke selv spist andet kød end fisk og meget lidt fjerkræ siden 1987.

I mit køleskab har jeg altid ... mælk, smør og æg til en lille, lækker omelet.

Det gode liv er ... når jeg føler, at jeg kan gøre de ting, jeg drømmer om, og det jeg føler, at jeg er kommet her for at gøre.

Jeg trænger til ... at komme ud og synge igen. Jeg glæder mig så meget til at kunne underholde både børn og voksne igen. Til at kunne give og modtage kram, grine, feste og ikke mindst til, at at vi igen kan rejse ud og opleve verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Butiksnyt

Meyers har åbnet pop op-isbar

Sundhed

Flyttedag: PCR-testcenter skifter adresse

Debat

En politisk stridsmand: Carl Plougs buste

Annonce