Annonce
KLUMME

Morsomt og usædvanligt gravmæle: Den stridbare zoolog

Gravmælet over zoolog William Sørensen (1848-1916) på Solbjerg Parkkirkegård. Foto: Nikolaj Bøgh
Annonce

Det er et ganske morsomt og ret usædvanligt gravmæle, man finder i Solbjerg Parkkirkegårds østligste del.

Det er rejst over zoologen William Sørensen, og hans mægtige hoved med stort skæg nærmest vokser op af granitsøjlen, som bærer et citat af ham, der lyder; 'I sidste instans afhænger alt af karakteren'.

Ordene siger en del om hans urokkelige – for ikke at sige stridbare - personlighed, som sikkert var årsagen til, at han aldrig fik en fast stilling ved en højere læreanstalt, selvom han var en meget anerkendt forsker. I stedet underviste han på skoler i København og på Statens Lærerhøjskole, og han betegnede livet igennem sig selv som 'timelærer'.

Hans disputats handlede om lydorganer hos fisk, og herudover var det edderkopper og beslægtede arter, som var hans forskningsfelt, og han blev betragtet som en international ekspert på dette område.

Livet igennem førte han heftige fejder med en række andre videnskabsmænd, som han ikke respekterede og anså for at være holdningsløse medløbere. Det var han bestemt ikke selv, og han var bl.a. en arg modstander af Darwins udviklingslære, som han omtalte som 'Darwins mystiske doktrin'.

Han var også stærkt frastødt af Georg Brandes og kulturradikalismen og dens negative nationale indstilling.


Livet igennem førte han heftige fejder med en række andre videnskabsmænd, som han ikke respekterede og anså for at være holdningsløse medløbere.


I det hele taget satte han stor pris på den klassiske dannelse, og udgav i 1884 bl.a. det sidste danske zoologiske arbejde skrevet på latin.

På P.S. Krøyers store maleri af 'Et møde i Videnskabernes Selskab', står William Sørensen med sit karakteristiske store røde skæg helt i baggrunden af lokalet og betragter de mange videnskabsmænd, som lytter til et foredrag af professor Japetus Steenstrup, der hørte til William Sørensens yndlingsaversioner.

En af hans seks sønner har givet en beskrivelse af hjemmet og navnlig Sørensens mange bøger:

'Deres antal voksede hurtigere end børnenes, og snart overskred reolen tærskelen; først anbragte de sig i entreen, som de fyldte, så at der kun lige var plads til overtøjets knagerækker, og da det heller ikke gav plads nok, væltede de ind i spisestuen, hvad der i og for sig gjorde denne hyggeligere, men i den grad stred imod tidens vaner, at det betragtedes som 'grober unfug' (grov uorden, red.)'.

Gravmælet er udført af billedhuggeren Rikard Magnussen, som utvivlsomt var en mand efter William Sørensens hoved. Som ham forsvarede Magnussen også det klassiske og den naturalistiske kunst, og han var meget modstander af den moderne, nonfigurative kunst, der efterhånden blev dominerende i hans levetid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Flere grønne gavle, tak

Debat

Er bæredygtighed da virkelig så slemt?

Annonce