Annonce
Debat

Ny arbejdstidsaftale undergraver fortsat folkeskolens kvalitet - opråb på lokalpolitikerne

Tone Høybye er lærer her på Skolen på la Cours Vej. Foto Bo Børresen
Annonce

Læserbrev: Kære politikere på Frederiksberg - et lille flertal af lærerne på Frederiksberg har udtrykt tillid til jer. Det forpligter!

11. august i år fik jeg og resten af lærerne en arbejdstidsaftale. Siden 2013, hvor vi blev låst ude fra vores arbejdspladser, har vi arbejdet uden overenskomst og under en snæver lov.

Jeg er glad for at være på min skole, min ledelse gør det under omstændighederne godt. De fire år jeg har været på skolen, har jeg oplevet og hørt om flest gode men også om mindre gode oplevelser. De gode handler om at lykkes med velfungerende klasser, hvor der er tid til det enkelte barn. De mindre gode handler om alt for mange børn på især de små klassetrin og om følelsen af afmagt og stress blandt lærerne, som skyldes for mange timer med for lidt forberedelsestid.

Når jeg mødes med lærere ude omkring i landet, hører jeg også om konsekvenserne ved røde tal på bundlinjen og om at hugge hæle og klippe tæer. Der presses stadigt flere børn ind i klasserne, og ifølge en spritny undersøgelse trives især mange drenge ikke i folkeskolen, fordi de ikke føler sig set og værdsat.

Den udvikling gør ondt i hjertet på en lærer!


De seneste års udvikling med at presse fortsat flere timer ind i lærernes skemaer er et skråplan.

Tone Høybye, lærer på Skolen på la Cours Vej


Der er naturligvis ikke ét entydigt svar på, hvordan vi vender udviklingen, men almindelig sund fornuft og masser af forskning viser, at en velforberedt lærer er forudsætningen for god undervisning. De senere års udvikling med at presse stadigt flere timer ind i lærernes skemaer er et skråplan.

Derfor vender jeg nu håbefuldt blikket mod den ny arbejdstidsaftale. Det er en aftale, der desværre ikke giver os et loft over, hvor mange timer vi skal undervise, men kun taler om tillid, samtale og samarbejde med lederne og politikerne. Derfor er det heller ikke nogen hemmelighed, at jeg selv er blandt de 44,3 procent der stemmer 'nej' fra Frederiksberg.

Men nu er aftalen her, og det forpligter kære Frederiksberg-politiker! Vi skal have en lokalaftale med loft over undervisningstimetallet på maksimalt 24-25 lektioner, fordi vores børn har krav på et værdigt skoleliv.

Annonce
Annonce
Debat

Cykelkaos hersker på Grundtvigsvej

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

At vente på døden

Debat

Er den lokale idræt bange for børn?

Politi

Cyklist skubbet af cyklen på Howitzvej

Debat

Tillid forpligter

Klumme

Historiens store viskelæder

Klumme

Septembers himmel

Nyåbnet

Ny frisørsalon: Bliv smuk på spansk

Kronik

KRONIK: Bag den gule trøje

Debat

Fantastisk for idrætten på Frederiksberg

Miljø

53 nye elbusser på vej

Annonce