Annonce
Børn

Ny ordning: Lad børnene blive hjemme fra institutionen og spar penge

Hvis du holder dit barn hjemme fra børnehave eller vuggestue, er der nu penge at spare. Foto: Frederiksberg Kommune
Magistraten i Frederiksberg Kommune besluttede i går, at forældre, der holder deres børn hjemme fra børnehave og vuggestue kan blive fritaget for forældrebetaling.
Annonce

Regeringen har opfordret til, at de forældre, der har mulighed for det, holder deres børn hjemme fra dagtilbud i denne tid med skærpede restriktioner på grund af corona.

I forlængelse af den opfordring enedes medlemmerne af af Magistraten (økonomiudvalget) i går, mandag, om at tilbyde Frederiksbergs forældre en ordning, hvor de får mulighed for at blive fritaget for forældrebetaling, hvis de holder børnene hjemme. En lignende ordning blev etableret under den første nedlukning i foråret 2020, og blev i maj måned benyttet af forældre til omkring 500 børn.


Det er helt rimeligt at de, der ikke har behov for et pasningstilbud i disse uger, ikke opkræves betaling for tilbuddet.

Laura Lindahl (LA)


Borgmester Simon Aggesen (K) ser flere fordele ved ordningen:

- Vores daginstitutioner er stadig åbne, og mange forældre har stadig behov for pasning. Men vi så i foråret under den første nedlukning, at der en del forældre, der har mulighed for selv at passe, og som ønsker at holde deres børn hjemme. For dem er det her en rigtig god ordning. Det giver et lidt mindre tryk på daginstitutionerne, og forældrene slipper for at betale for et tilbud, de ikke benytter.

Annonce

- Valgfrihed er altid at foretrække

For formanden for børneudvalget, Laura Lindahl (LA), handler det om rimelighed og frivillighed:

- Det er helt rimeligt at de, der ikke har behov for et pasningstilbud i disse uger, ikke opkræves betaling for tilbuddet. Samtidig kan de, der skal passe deres arbejde, aflevere deres børn i vuggestuen eller børnehaven med god samvittighed. En model baseret på valgfrihed er altid at foretrække, siger Laura Lindahl.

Ordningen løber fra i dag, 19. januar, og foreløbig frem til 28. februar 2021. Forældrene vil modtage information om tilmelding til ordningen fra deres barns daginstitution.

Annonce

Overser klubber og SFO

Socialdemokratiets 2. viceborgmester, Michael Vindfeldt, er glad for ordningen, men han mener, at aftalen overser klubber og SFO:

- Det er selvfølgelig dejligt for småbørnsforældrene, at man nu kan fritages for at betale for vuggestue og børnehave. Socialdemokratiet havde dog gerne set en tilsvarende ordning for klubber og SFO, men det var der desværre ikke flertal for at indføre nu. Vi er kede af denne forskelsbehandling og kæmper fortsat for, at forældre hvis børn ikke bruger klub eller SFO skal fritages for betaling, siger Michael Vindfeldt til FrederiksbergLIV.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Flere grønne gavle, tak

Annonce